Da jeg besteg et bjerg
Dag 18. Onsdag d. 20/07-05
Jeg vågnede tidligt denne dag og følte mig relativt klar til dagens ekspedition, hvilket var heldigt da Sasha, dagens guide kom lidt tidligere end aftalt og hentede mig. Herefter kørte vi rally til foden af bjerget, hvor vi mødtes med resten af gruppen, der ville give bjerget en chance.
For selve trekket vil jeg lade billederne tale, da de beskriver turen bedre end jeg kan. Dog kan jeg kort give følgende detaljer:
Vi var ti der startede på trekket og kun seks af os nåede toppen, hvor min gps viste 1850 meters højde. Baikal ligger i ca. 400 meters højde.
Det lyder måske ikke så imponerende, men det var en hård tur op og ned!