EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Sibirien 2003

Vaccinationer


I hvilken grad man ønsker at beskytte sig selv mod diverse sygdomme er naturligvis op til en selv - vi valgte at sikre os forholdsvis.
Det kan være en god ide, ide at sammenligne priser på de forskellige hospitaler og klinikker der giver rejsevaccinationer, da priserne kan variere meget. Hvilke vaccinationer der er tilrådelige at få afhænger bl.a. af længden på opholdet samt rejsemåden: jo mere primitivt og jo længere ophold desto flere vacciner.


Centraleuropæisk hjernehindebetændelse:
Hjernehindebetændelse overføres ved bid af skovflåter, og er derfor en god ide at få en vaccine mod, hvis man, som os, skal ud i skovområderne. Trods at det er meget få, der bliver smittet med denne sygdom, turde vi ikke tage chancen ved ikke at få vaccinen. Derudover kan man også få den samme sygdom (borrelia) fra tæger i Danmark samt adskillige andre lande.

Stivkrampe og difteri:
Da det er tæt på 10 år siden vi sidst fik en stivkrampe vaccine, valgte vi begge at få den - bare for at være sikker.

Tyfus:
Vi valgte også at blive vaccineret mod tyfus, da tyfus smitter blot ved hoste dvs. luftbårne partikler. Da vi havde en plan om, at vi også ville ud i de små landsbyer og derfor tæt på lokalbefolkningen i et område, hvor tyfus var/er rimeligt udbredt, syntes vi, at den var vigtig.

Leverbetændelse:
Vi valgte at kun blive vaccineret mod hepatitis A, som er den ene form for leverbetændelse. Den anden, kaldet hepatitis B, smitter kun ved blodtransfusion samt sex. Da vi ikke regner med hverken blodtransfusioner eller utroskab, anså vi den ikke som værende nødvendig.