EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Rutschebanen

Dag 140. Lørdag d. 19/11-05


Jeg sad i toget på vej mod min sidste destination i Vietnam, Ho Chi Minh. De sidste 11 dage havde været noget af en rutschebanetur, som havde bragt mig hele vejen fra Hue til denne togtur, der afgik fra Nha Trang. Mens jeg lå og slappede af til den beroligende lyd fra toget, der langsomt trillede henover de ujævne skinner, prøvede jeg at samle mine tanker om disse dage.

hpim4121_tn.jpg

The citadel i Hue

Det hele startede 11 dage tidligere, da jeg sad på Café On Thu Wheels i Hue. Jeg var lige kommet fra the Citadel, et kæmpe fæstningsværk dateret tilbage til 1804, og var egentligt på vej til mit hotel for at se HBO og Cartoon Network resten af aftenen. Inden denne fantastiske fjernsynsaften kunne påbegyndes, måtte jeg dog lige have lidt mad, og imens prøvede Thu, indehaveren af baren, at overtale mig til at tage hendes motorcykeltur rundt i Hue by og omegn dagen efter. En pige sad og slappede af over en øl, og Thu fortalte at denne pige lige havde været på en hendes ture, så jeg spurgte naturligvis om det havde været godt.
Det viste sig at hun hed Phaedra og kom fra Australien. I løbet af ingen tid faldt vi i god snak, og efterhånden som aftenen skred frem, fik vi drukket en masse øl. Det endte med at vi gik ud spiste på en restaurant, som The Lonely Planet beskrev som "...an indoor-outdoor café run by mr. Do, a silver-haired painter and freelance tour guide, who ensures the cafe's slightly excentric air...". Ejeren var bestemt som beskrevet med et yderligere strejf af tosse.
Hans berømte nem lui kebabs var vist desuden en mistænkelig blanding af alt godt fra gemmerne, herunder utvivlsomt både rotte og kakkelak.
Det var dog en sjov oplevelse, der ikke mindst gav os en vanvittig god ide; at tage fra Hue til Hoi An bag på motorcykel.
Bagefter endte det med, at vi tog i byen og drak en vanvittig mængde alkohol. Det var en super sjov aften, som vi sluttede af med at leje to cyclo'er til at køre os til et marked, hvor vi fik noget mad. Klokken var 05:00.

hpim4156_tn.jpg

Perfume river

Næste morgen havde jeg bestilt en motorcykeltur, ikke hos Thu, men i stedet hos mister Minh, som var en hyggelig ældre herre.
Da jeg var kommet hjem om natten i min brandert, havde jeg ikke kunnet finde mit vækkeur, så i stedet havde jeg ringet til receptionen og bedt dem om at vække mig næste morgen. Jeg havde heller ikke kunnet finde fjernbetjeningen til airconditionen, hvilket skulle vise sig at være til al held, da receptionen ikke ringede, men jeg i stedet vågnede kun tre timer senere på grund af varmen. Disse tre timer var alt jeg fik af søvn, da jeg kort efter skulle mødes med mister Minh.
Resten af formiddagen brugte jeg bag på en motorcykel, hvor jeg så de største attraktioner i Hue, samt langsomt blev mere og mere ædru.

hpim4169_tn.jpg

Unge munke der er igang med at bede i Tu Hieu Pagoda

Klokken 14:00 havde Phaedra og jeg aftalt at mødes igen for at tage en bådtur op ad Perfume floden. Mister Minh sørgede for at få mig tilbage i god tid, så inden Phaedra og jeg begav os afsted mod floden, var der lige tid til en tiltrængt frokost.
Natten forinden havde Phaedra aftalt med en af cyclo-chaufførerne, at han skulle hente os klokken 14:00 ved vores hotel, for derefter at køre os til hans fars båd. Da han stadig ikke var der 14:15, tog vi imod en andens tilbud. Utroligt nok havde han også en far med en båd.
De næste tre timer havde vi en hyggelig sejltur op og ned af floden i en halvstor båd der vist ville have kunnet rumme 20 mand uden problemer.

hpim4194_tn.jpg

Thien Mu pagoda

Aftenen brugte vi på slappe af pleje, om ikke vores så i hvert fald mine tømmermænd og søvnunderskud, hvilket naturligvis skete foran HBO.

hpim4209_tn.jpg

Elephant waterfall

Næste dag var det tid til den store motorcykeltur. Dagen forinden havde vi snakket med mister Minh, som virkede væsentligt mere fornuftig end den sølvgrå herre på Stop & Go Café. Vi havde aftalt med ham at blive hentet på hotellet klokken 09:00, og han havde fortalt, at turen ville vare cirka seks timer inklusiv vores ønskede stop.
Det havde dog intet hold i virkeligheden, og turen endte i stedet med at vare udmattende 10 timer.

hpim4212_tn.jpg

Phaedra ved Lang Co stranden

Turen var dog det værd, da vi havde nogle gode stop undervejs.
Første stop var ved the elephant waterfall, hvor vi badede i det brusende vandfald. Vi var de eneste dér, og det var tæt på at være et lille paradis, hvis det ikke lige havde været for de forladte turistboder og andre tydelige spor af masseturismen i højsæsonen.
Herefter gik turen mod Lang Co stranden som var helt øde. Det var efterhånden blevet middag, så bagefter blev vi kørt til en lille restaurant, hvor vi spiste frokost. De havde alt godt fra havet, og mens vi sad og spiste et par gode portioner fra menukortet, fik de pludselig leveret nogle friske, blå og ikke mindst levende krabber. Dem skulle vi naturligvis have et par stykker af, og kort efter fik vi dem serveret. Ikke længere levende, men i stedet særdeles velsmagende!

hpim4220_tn.jpg

Udsigten fra Hai Van passet - Lang Co stranden i baggrunden

Næste stop var Hai Van passet, hvor vi havde en fantastisk udsigt over hele området, samt en hærskare af sælgere.
Senere, da det var blevet mørkt, nåede vi til Marble Mountain, hvor vi fik en gratis sær-rundtur af to damer, der havde en butik for foden af bjerget. Naturligvis var vi efterfølgende tvangsindlagt til at se og ikke mindst købe noget i deres butik, men det var nu ok. Desværre kunne vi ikke have en to meter høj marmor ørnefigur, som jeg ellers straks kastede min forkærlighed på (red.: joke, hvis nogen skulle være i tvivl), med på motorcykelerne.

hpim4228_tn.jpg

Sleeping Buddha i grotten i Marble Mountain

De næste dage spenderede vi i hyggelige Hoi An, hvor vi brugte det meste af tiden på at spise fantastisk mad, drikke vin og slappe af.

hpim4253_tn.jpg

My Son ruinerne

Vi var dog også aktive i løbet af disse, hvilket blandt andet indebar en tur til My Son ruinerne. De var ganske fascinerende, og alt i alt var det en god tur.
Bedre var dog en vietnamesisk kokkeskole, hvor vi brugte en hel formiddag på at lære at lave vietnamesisk mad. Jeg, personligt, viste klasse, da vi skulle lave rispapir til vores friske forårsruller... lav klasse!

hpim4267_tn.jpg

Lille stræde i Hoi An

Herefter tog vi toget til Nha Trang, hvilket skulle vise sig at blive en vanvittig affære. På hotellet solgte de togbilletter, og de havde en tidsplan, som viste de forskellige muligheder. Ét tog skilte sig ud fra de andre ved kun at tage fem timer i stedet for 10-11 timer som alle de andre. Det valgte vi naturligvis, selvom det kun havde hardseats.
Da vi kom ind i toget måtte vi sande, at hardseats virkelig betød hardseats; toget var fyldt med træbænke.
Der gik ikke lang tid, før vi begyndte at fatte mistanke om, at turen ville tage længere end de fem timer på hotellets tidsplan. Det fik jeg kort efter bekræftet, da jeg gik igennem toget for at finde den ikke eksisterende restaurant, og på vejen stødte ind i en tog-stewardesse.
Turen varede 11 timer, og vores træbænk kunne bogstavligt skrevet stadig mærkes et par dage efter. Toget var kommet direkte fra helvede med ét formål; at få os til at lide. Det fejlede dog, da vi trods de usle kår hyggede os... godt hjulpet af en del øl.

hpim4284_tn.jpg

Madkunst på kokkeskolen i Hoi An

De næste dage spenderede vi i uvejrsramte Nha Trang, hvor vi havde et ganske specielt værelse på Dream Hotel. Det var deres bedste værelse, penthouse og ikke mindst med in-room swimming pool.
Vi havde en ligeledes speciel bytur, der kort fortalt gik op i hat og briller. Jeg vågnede et par timer efter vi var kommet tilbage på hotellet - en tyfon rasede udenfor og det lød som om dørene til balkonen ville blive blæst ind i rummet. Det var midt om natten, og jeg faldt hurtigt i søvn igen. Da jeg vågnede igen, tidligt om morgenen, og stod ud af sengen, var det til et par centimeters vand.

hpim4296_tn.jpg

Udsigten fra vores hotelværelse i Nha Trang

Belært af en tidligere togtur købte vi denne gang softsleeper billetter, da vi ville videre til Ho Chi Minh.