EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Mould Star Family Hotel

Dag 121. Mandag d. 31/10-05


Jeg vågnede klokken 08:10 til at de ansatte spillede høj musik og skrålede løs... jeg havde lyst til at åbne døren og råbe de skulle holde kæft, men tænkte dog at jeg nok hellere bare måtte slappe af.
De havde langsomt vist sig ikke at være så venlige, som første øjekast ellers havde tydet på. Alt handlede bare om penge samt at sælge ture til gæsterne.
Det hele skulle dog blive meget værre!
Klokken 11:35 bankede det på døren, og dér stod den ellers, indtil da, sjoveste fyr og spurgte, hvornår jeg ville forlade værelset. Efter jeg sagde at jeg ville blive, så han helt forkert ud. Det viste sig at de havde antaget, jeg ville forlade hotellet denne dag, hvorfor de havde reserveret værelset til nogle andre. Med andre ord blev jeg smidt for døren!
Først tog jeg det stille og roligt, men inden jeg havde været i bad og gjort mig klar, var jeg nået at blive rasende. Så da jeg kom ned i receptionen for at checke ud endte det hele i en grim scene... især da jeg gik dem på klingen om min tidligere mislykkede reservation til sovesalen, og de så pludselig kom med en latterlig historie om, at én af gæsterne var kommet til skade, så alle, på det tidspunkt boende, besluttede sig for at blive.
Jeg betalte for den nat, jeg havde sovet der, og var sågar så ærlig, at fortælle om den vand jeg havde drukket fra baren. Men, da jeg lidt senere fandt nøglen til mit værelse i lommen, som jeg åbenbart havde glemt at aflevere, undlod jeg veltilfreds at gå tilbage og afleverere den.

hpim4025_tn.jpg

Hoan Kiem by night

Herefter fandt jeg et nyt hotel, Thuy Lam, som virkede hyggeligt og ikke mindst stille og roligt.
De hjalp mig, efter at være checket ind, med at finde en god vietnamesisk restaurant, hvor jeg fik kylling og frøben i sursød sovs. Ret specielt, men alligevel velsmagende.

hpim4031_tn.jpg

...og lige et til

Med maven fuld vandrede jeg tilbage på hotellet, hvor jeg fik at vide mit værelse var under renovation de næste 20 minutter, så jeg satte mig ved en computer. 20 minutter blev dog til to timer, hvorefter 10 minutter blev til en halv time, hvorefter 5 minutter blev til 5 minutter. I ventetiden formildede de dog mit humør med en øl.

Henunder aftenen gik jeg ud i Hanoi for at få noget at spise. Efter at have trisset lidt rundt fandt jeg Pub, som jeg havde set på før. Det var en vestlig bar/café, så meget passende fik jeg en café-burger og øl.
Jeg var sad for mig selv og kom til at tænke på dét at rejse alene. Efterhånden som aftenen skred frem og nogle øl kom indenbords, blev jeg vist næppe klogere, så i et øjebliks vandvid stoppede jeg mine dybe tanker og sluttede af med en fornuftig vand.