EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Hanoi, byen med en million motorcykler

Dag 118. Fredag d. 28/10-05


Da jeg vågnede gik jeg ned i receptionen og spurgte til den seng på hotellets sovesal, jeg havde bestilt dagen før. Sovesalen var fuld da jeg ankom dagen før, så jeg tog i stedet et værelse med dobbeltseng, toilet og bad til en faktisk ganske fornuftig pris af cirka 60 kroner.
Der var ikke nogen, som var checket ud, hvilket irriterede mig, da min reservation jo så ikke holdt, og jeg tænkte at det var på tide at begynde en æra, hvor jeg sparede på unødvendighederne... især efter gårsdagens dyre flytur hertil. Så jeg gik ud for at finde et nyt hotel med en billig sovesal, hvilket dog skulle vise sig sværere end først antaget. Klokken 12:00 gav jeg op, da det alligevel ville være for sent at checke ud.
I stedet gik jeg ud og spiste morgenmad.

hpim3898_tn.jpg

Motorcykler prægede by-billedet overalt i Hanoi

Herefter gik jeg, meget tiltrængt, til frisøren, hvor jeg startede med at spørge om prisen; 50000 vietnamesiske dong, hvilket svarede til cirka 20 kroner. En ung pige startede med at spørge mig "what has", til hvilket jeg naturligvis svarede "what has what?". Efter adskillige gentagelser forstod jeg endelig at hun, mere eller mindre, sagde "wash hair?".
Det sagde jeg bare ja til, hvorefter hun viste mig hen til vasken. Her begyndte hun så at vaske mit hår... og hun vaskede og vaskede... Da hun var færdig og havde skyllet mit hår, begyndte hun at vaske det igen. Det var her jeg, meget mod min vilje, begyndte at grine. Efter denne gang med lang tids vaskning, begyndte hun at vaske mit ansigt. Jeg lo stadig. Da hun var færdig, masserede hun mit ansigt. Jeg lo stadig. Og så var det vist lige tid til at vaske mit hår igen. Mens jeg lå og forgæves prøvede at lade være med at grine, begyndte jeg at overveje, om hun mon havde tænkt sig at vaske mit hår af.
Til sidst blev jeg klippet præcist og hurtigt af en fyr, og så fik jeg regningen, der nu viste 80000 dong. Åbenbart kostede hårvaskningen ekstra, men jeg tænkte at det nu var ok, da jeg havde moret mig kosteligt.
Jeg var dog så småt begyndt at indse alt handlede om penge, og ligeledes at jeg måtte aktivere mit "svindler-forsvar".

hpim3902_tn.jpg

Broen til Ngoc Son templet

Eftermiddagen brugte jeg på en frokost, hvilket jeg næsten havde glemt også kunne haves, samt at besøge Ngoc Son, et lille tempel i midten af en sø.

hpim3904_tn.jpg

Billede taget fra broen...

På vejen tilbage fandt jeg en lille shop, der solgte hukommelseskort til mit kamera, og efter at have forhandlet prisen på plads accepterede jeg handlen, velvidende at det sikkert var en kopi. De havde dog ikke 1GB versionen, som jeg ville have, så jeg skulle komme tilbage lidt senere.
Da jeg kom en times tid senere og satte kortet i mit kamera, kom det med en fejl, hvorefter mine batterier døde. Pokkers til tidspunkt!

hpim3905_tn.jpg

Ngoc Son

Tilbage på hotellet satte jeg batterierne til opladning, og gik derefter ud og spiste aftensmad. På den restaurant skulle jeg se noget forskere har påstået umuligt i årtier; et sort hul! Jeg havde fundet ud af sorte huller var Blueberry Cheese Cakes sendt i rummet fra denne restaurant. Massefylden fra denne kage var så uhyrlig kolossal, at et par servitricer blev opslugt på dens vej.

hpim3907_tn.jpg

...og indefra

Efter med nød og næppe at være undsluppet denne dødlige og altødelæggende kraft, vandrede jeg tilbage efter mine batterier og derefter videre til kamerashoppen.
Dér virkede kortet pludseligt og med ét gik jeg fra at kunne tage cirka 59 billeder til cirka 486.

Resten af aftenen spenderede jeg på en internet café.
Da jeg sent gik hjem, hørte jeg to nye replikker fra de altid gæve motorcykel-taxa-førere, hvis evige andet spørgsmål, efter man havde sagt nej tak, var "ok, marihuana?". Det begyndte med den første kvindelige fører jeg havde mødt, der, efter jeg havde pruttet lidt om prisen og endeligt havde sagt nej tak, i stedet spurgte "you like me to go sleep with you and massage you?". Jeg afslog pænt hendes tilbud.
Den næste var egentligt bare en supplering til den normale og lød således "ok, marihuana? ...or opium?". Endnu en gang afslog jeg pænt tilbudet.