EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Træning

Dag 210. Lørdag d. 28/01-06


For at fejre at jeg alligevel ikke var døden nær, som jeg ellers havde hidset mig selv op til at tro, efter jeg fik et tilbagefald med høj feber i Myanmar, bestemte jeg mig for at købe en gave til mig selv. Jeg havde egentligt længe overvejet en portabel dvd afspiller, men for fysisk at forberede mig til mit kommende bjergbestigningskursus, blev det i stedet til et par gode løbesko og en uges medlemsskab i et fancy fitnesscenter.

Det betød at disse to dage stort set blev tilbragt med træning fra morgen til aften. Det var rart; for én gangs skyld havde jeg god tid til at komme i topform, hvilket betød at jeg ikke behøvede at overtræne med de sædvanlige efterfølgende skader.

Udover dét havde jeg ikke bedrevet noget stort; sovet længe, slappet af og spist en masse.
Jeg var dog også i biografen, hvilket var en væsentligt mere vestlig oplevelse end i Myanmar. Stedet var eksklusivt og filmen, Underworld Evolution, god, men alligevel var der én spøjs detalje til fælles med mit biograf-eventyr i Myanmar; alle rejste sig i biografen, da der var en forfilm om Thailand og landets konge.