EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Farvel Thailand

Dag 192. Tirsdag d. 10/01-06


Det var aften og jeg sad nu i en flyvemaskine mod Yangoon, Myanmar. Min plan havde oprindeligt været at komme up-to-date med journalen under denne flyvetur, men ved siden af mig sad Günther, en særdeles snaksagelig østriger. Han havde allerede arrangeret, at vi skulle dele en taxi fra lufthavnen, og at vi da lige så godt kunne få et dobbeltrum for at spare penge. Jeg havde brug for at leve på den økonomiske minimumsgrænse, så jeg sagde bare "sure!".

De sidste dage i Thailand havde jeg hovedsageligt brugt på at være doven. Jeg kunne ikke rigtigt trække mig selv op til at se nogle seværdigheder, så dagene forsvandt med at sove, spise, se HBO, være på internettet og shoppe.
Dagene havde dog langt fra været spildte, da der var lagt mange tanker bag ved ved de sidste to gøremål; jeg havde i et stykke tid følt, at jeg havde brug for intellektuel stimulans, og den bog, Incubus Dreams, jeg havde købt nogle dage forinden havde ikke hjulpet i den rigtige retning. Derfor tog jeg en tur i mit favorit shopping-center, Siam Paragon, og købte to nye bøger: Homers Iliaden og Bram Stokers Dracula. Iliaden havde jeg sådan set (næsten) læst for mange år siden i gymnasiet, men den var nu alligevel en udfordring på engelsk.
Den største overvejelse gik dog endnu en gang på ekspeditionens udvikling og fremtid. Jeg indså at, trods jeg havde en god tur, var jeg ikke tro mod mine egentlige ønsker for nutiden og fremtiden. Jeg ville jo klatre og bestige bjerge(!), så jeg tog to drastiske beslutninger.
Den første var at jeg ville tage til Indien, der i følge internettet uden problemer ville kunne levere 1-2 måneders klatring på klipper. Så kunne jeg vel tilnærmelsesvist komme til at betale bod for ikke at have klatret i seks måneder.
Den anden og uden tvivl mest omfangsrige beslutning var, at jeg ville deltage på Nepal Mountaineering Association's Basic Mountaineering Course i august. Det ville sådan set betyde, at jeg ikke ville komme til Sydmerika, Mellemamerika, Nordamerika, Canada og Grønland. Var det virkelig det værd? Hvad ville jeg egentlig få i stedet for alt det, jeg ville komme til at misse??? Nepals snebeklædte bjergtoppe, mig hængende i et tyndt reb halvt nede i en bundlæs gletcherspalte, udstyr for tusiender af kroner... og ikke mindst det første store skridt mod en muliggørelse af mit mål; at bestige de syv toppe inden jeg bliver 40 år. Oh yeah! Det var dét værd!