EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

På gensyn Rusland

Dag 30. Mandag d. 01/08-05


Jeg vågnede meget tidligt, da tyskerne skulle afsted igen. De gik naturligvis ikke stille med dørene, og jeg nåede at komme helt til mig selv, inden de til sidst forlod værelset. Klokken var ikke mange, og jeg havde mest af alt lyst til at sove videre, hvilket dog blev umuliggjort af det engelske sludrechartol, der bare kørte derudaf. Jeg burde måske nok have kunnet falde i søvn igen, men hendes stemme, de ting hun sagde, alt ved hende generede mig på grænsen til vanvid. Jeg måtte væk derfra i en fart.

hpim2840_tn.jpg

Lidt russisk stil pås min sidste dag i Rusland

Mit tog kørte først klokken 20:10, så jeg havde det meste af dagen til at slappe af. Da det regnede tilbragte jeg en del af dagen på café, i dagens anledning ikke internet caféen, hvor jeg drak ekspresso'er og spiste kage.

Det gav mig tid til eftertænksomhed, for tiden i Rusland, ekspeditionens forløb i forhold til grundtanken, samt mit ønske for rejsens fremtid.

hpim2842_tn.jpg

Pas på sidste trin

Tiden i Rusland havde ændret mig. Jeg startede i Moskva med en holdning, der sagde at tiden i byerne kun var et nødvendigt onde, der hurtigst muligt skulle overstås. De menneskelige relationer var ubetydelige og egentligt generede andre menneskers ignorance mig.
Jeg siger ikke, at der var sket et mirakel, som havde forbedret denne gamle gnavne mand, men jeg havde mødt en masse fantastiske mennesker, der havde hjulpet mig lidt på rette vej.
Rusland havde givet mig mange fantastiske oplevelser og havde, mere end forventet, været et nærværende sted. Jeg ville bestemt vende tilbage til denne uslebne diamant af et land.

hpim2848_tn.jpg

Den transsibirske jernbane, som i gamle dage...

Jeg måtte dog indse at turen indtil nu overhovedet ikke havde fulgt grundtanken for rejsen. Dette var ikke en ekspedition. Jeg havde nydt livet, slappet af samt mødt mennesker konstant, men var det virkelig billedet af resten af turen? Jeg vidste det endnu ikke.
Min plan var at arrangere en eller flere ture i Mongoliet sammen med nogle mennesker, jeg håbede at møde, så der ville turen nok stadig ikke møde min definition for denne ekspedition.
Kina ville dog utvivlsomt sætte mig på en menneskelig prøve, da jeg dér havde planlagt et måned langt trek i nogle utilgivende bjerge. Efter dét kunne et eventuelt valg om turens fortsatte kurs så bestemmes. Nu ville jeg bare nyde livet og lade tingene komme af sig selv.

hpim2851_tn.jpg

Flot udsigt fra toget

I løbet af dagen gik jeg forbi en butik, der så ud til at have et kæmpe udvalg af personlige produkter. Jeg gik derind, velvidende om mine ringe odds, da jeg virkelig savnede en lugtfri deodorant, så jeg atter kunne begynde at anvende mine gode eau de toilette. Jeg hadede folk der lugtede dårligt, og ville ikke selv ende sådan.
Naturligvis snakkede ingen engelsk, men da jeg sagde ordet "anti-persperant" lyste en assistents øjne op, og hun trak mig hen i den anden ende af butikken. På vejen tænkte jeg, at hun sikkert bare ville vise mig en ny boss stick eller noget andet ubrugeligt bras, men da vi kom derhen viste hun mig fire forskellige gode og ikke mindst rigtige anti-persperante deodoranter, herunder mit sædvanlige mærke.
Jeg var ovenud lykkelig, og måtte for en sikkerheds skyld nok hellere købe to. Det kvalificerede mig til det ypperste plastikkort butikken havde - jeg var nu V.I.P. kunde og ville få 25% rabat på fremtidige køb.

Jeg kunne huske restauranten ombord på toget fra sidste gang, og tænkte derfor at jeg nok hellere måtte spise inden togturens start. Det skulle vise sig at være en god disposition, da dette tog ikke var et ekspress tog som det forrige, hvilket blandt andet betød ingen restaurant.
Turen ville vare halvanden dag, og jeg havde intet medbragt. Tilmed brugte jeg mine sidste rubler på restauranten, så jeg ville heller ikke kunne købe noget på en station.
Det så dystert ud, men så faldt jeg i snak med Manfred, en guide til et overvæld af gamle tyskere, der havde besat samme vogn som jeg var i. Han var en sjov fyr, som jeg fik den ellers kedsommelige tid i toget til at gå med.
Han vekslede nogle mongolske penge, jeg tidligere havde købt, til rubler, så jeg kunne få noget mad, men dem endte vi i stedet med at drikke op. Det var en sjov aften.