EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Afslapning i Irkutsk

Dag 27. Fredag d. 29/07-05


Som jeg skrev i slutningen af sidste kapitel, så gik de sidste tre dage med at skrive om oplevelserne sammen med Maria og mine andre russiske venner. Jeg havde nu fået samlet tankerne, og var temmelig udhvilet og ovenpå. Godt nok var jeg stadig forkølet, og hver morgen og aften truede den med sætte sig på lungerne.

Dagene gik naturligvis ikke kun med at skrive, jeg var blandt andet også hos en russisk frisør, hvilket var en vanvittig oplevelse. Åbenbart er frisørskoler i Rusland en blanding mellem at skulle lære at klippe og dyrke kung-fu på samme tid. Hun kastede rundt med mig og brugte sin saks, kam og barberblad som våben i en hast, ulig noget jeg tilnærmelsesvist tidligere havde set. Flere gange var jeg sikker på det måtte koste mig livet, men hun havde tilsyneladende styr på det, og jeg gik derfra nyklippet og uskadt.

Jeg fandt også ud af hvorfor 95% af den russiske mandlige befolkning lugter af død hest. Jeg var ved at løbe tør for min antiperspirante deodorant, så jeg gik naivt ud for at finde en tilsvarende. Det skulle dog ikke være så nemt, da sådanne åbenbart ikke findes i Rusland... eller i hvert fald ikke i Irkutsk. Jeg gik hen til det største indkøbscenter og begyndte langsomt at gå butikkerne igennem. De butikker, der havde personlige produkter, havde allesammen fuldstændigt identiske duftevand. Der var faktisk masser af gode eau de toilette samt parfumer, men derudover var udvalget noget sparsomt... foruden man var parat til at anvende mærker som FA og Axe. Det var jeg dog absolut ikke parat til at nedlade mig på, så jeg fandt en Boss stick, der vel lige kunne gå an...

Mine nætter var et kapitel for sig selv. Efter gruppen tog hjem til Moskva, flyttede jeg tilbage på gode gamle Downtown Hostel.
Da jeg tog derfra sidste gang, spurgte jeg om én af medarbejderne om det var nødvendigt at reservere, til jeg kom igen et par uger efter. Det sagde han, til min overraskelse, nej til, men nu hvor jeg stod der, så var der naturligvis ingen frie pladser. Til al held var selveste ejeren af hostlet der, og han kunne godt forstå min utilfredshed, så han skaffede mig en foldeud seng... efter at have sagt jeg godt måtte slå medarbejderen ihjel. Jeg modstod fristelsen fra tilbudet, da jeg regnede med ejeren nok selv ville have fornøjelsen. Sengen havde dog set bedre dage... da den blev samlet i 1920'erne.

Jeg endte på et værelse sammen med fire tyskere, der var direkte groteske. De var alle for gamle til at bo på hostel, men opførte sig som sig som helt unge mennesker. Det betød at de kom larmende hjem i en brandert midt om natten og vækkede alle på hostlet.
Derefter begyndte de to mænd at snorke om kap... og jeg mener ikke bare snorke, næ, de slæbte hver især et savmølleværk ind på værelset og gav det derefter en dosis speed. Ak, heller ingen søvn hér...