EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Afslapning i Irkutsk

Dag 14. Lørdag d. 16/07-05


Om morgenen fandt jeg én af "glæderne" ved at bo på et hostel, da fire personer af to omgange højlydt pakkede deres ting. Jeg prøvede forgæves at sove videre, men uden held. Så i stedet stod jeg op og spiste morgenmad, hvorefter jeg fandt endnu én af glæderme... jeg måtte vente i 100 år på at badet blev frit. Det var nu ok, da jeg alligevel bare var i humør til at slappe af.

hpim2658_tn.jpg

Nej, det er ikke nemt at finde dette hostel. Dette er tilmed inde i en baggård.

Jeg var jo ligesom kommet meget for tidligt tilbage fra Olkhon, og jeg vidste nu ikke helt hvad jeg skulle lave, så jeg snakkede med Stephane, der foreslog mig at tage til Ust-Barguzin, en lille by på den anden side af Baikal, der skulle være helt fantastisk. Jeg havde læst om den, inden jeg tog afsted, og den havde sådan set været inkluderet i mine tidligste planer, så jeg tænkte at det var en super ide.

hpim2659_tn.jpg

Min levestandard faldt drastisk. Et 6-personers værelse... og jeg delte tilmed seng med en mand

Kort efter stod jeg i en kø til billetkontoret på Irkutsks togstation. Jeg var blevet forklaret hvor den internationale servicekasse skulle være, men den kunne jeg absolut ikke finde, så jeg tænkte at med mit enorme ordforråd på hele fem til seks ord, kunne jeg da nok klare en relativ simpel ting som en togbillet.
Mens jeg stod og formulerede noget i stil med "adin biljet Ulan-Ude", hvilket vist er selvforklarende, hoppede en irriterende russer lige ind foran mig i køen. Jeg bandede og svovlede, men det syntes han at overhøre fuldstændigt.
Da det endelig blev min tur, lagde jeg sejrssikkert ud med min allerede gennemtænkte sætning, hvortil hun kiggede på med et blik, der sagde "det kommer til at tage lang tid". Derefter haglede hun det ene spørgsmål af efter det andet. Jeg var chanceløs! I hvert fald lige indtil den irriterende russer spurgte "can I help you?". Nu var han pludselig min bedste ven, og lidt efter stod jeg med en billet til næste dag klokken 07.00.

hpim2660_tn.jpg

Og så lige en statue af gode gamle Lenin

Tilbage på Downtown Hostel spurgte Stephane om vi skulle spise frokost. Den var jeg naturligvis med på så vi tog hen på den lokale restaurant, hvor han fortalte vidt og bredt om sin verdenstur. Efter hans spændende fortælling overvejede jeg at kraftigt at tage en "lille" afstikker fra mine oprindelige planer, hvilket ville betyde at efter Vietnam, skulle jeg rejse gennem Laos og derefter Thailand for til sidst at ende i Burma. Dette ville jeg måske gøre i stedet for at tage til New Zealand.

Efter vores frokost tog Stephane toget videre mod en lille by nær Novosibirsk, og jeg brugte resten af dagen på at købe et armbåndsur og et vækkeur. Derefter gik jeg tidligt i seng, da jeg jo skulle med toget klokken næsten nat dagen efter.