EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Turen til Olkhon

Dag 8. Søndag d. 10/07-05


hpim2544_tn.jpg

På busturen til Olkhon stoppede vi ved flere af sådanne madboder

Jeg vågnede ved at telefonen på værelset ringede. Det var receptionen, der som aftalt vækkede mig klokken 07.30. Jeg troede jeg skulle dø... min søvnløshed var ikke forsvundet efter, jeg var stået af toget.
Jeg havde mest af alt bare lyst til at ligge mig ned og sove videre, men jeg vidste at det ville betyde, jeg ville misse min bus, så i stedet sad jeg bare og stenede i sengen i en halv time. Pludselig havde jeg travlt.

hpim2550_tn.jpg

Færgen der skulle sejle os til Olkhon

Kort efter vandrede jeg atter med rygsækken pressende mig ned i undergrunden. Turen tog længere tid med oppakningen, end jeg havde regnet med, så morgenmaden blev droppet undervejs.
Da jeg nåede til busstationen var den næsten 10.00, hvor bussen kørte. Heldigvis fandt jeg hurtigt den rigtige bus, men buschaufføren kiggede bare på mig og min baggage, og spurgte hvorfor jeg kun havde én billet. En baggage på min størrelse krævede bestemt en billet for sig selv. Jeg kiggede bare dumt på ham, hvorefter han fulgte mig til billetlugen og forklarede damen bag skranken situationen. Det var godt... ellers var jeg sikkert kommet derfa med en flybillet til Nordpolen.

hpim2558_tn.jpg

En hellig klippe... og en forbandet flot udsigt!

Turen til Baikal søen var lang, meget lang. Men heldigvis holdte bussen nogle gange, så jeg blandt andet kunne få noget mad og drikke.
Da vi endelig nåede til Baikal, var den flot, men jeg havde måske håbet på noget ekstraordinært... det var det umiddelbart ikke. Værre stod det til med Olkhon. Den ø som skulle være helt fantastisk, var ikke noget specielt at se på. AK! Jeg ville absolut ikke kunne få 20 dage til at gå hér.

hpim2564_tn.jpg

Charles der prøvede at finde en farbar vej op ad den hellige klippe

Jeg mødte nogle mennesker undervejs, som tog ind på byens, Khuzir, mest kendte camp, Nikita, som vist skulle være opkaldt efter en kendt russisk bordtennis spiller. Det passede mig egentligt godt ikke at skulle rende øen rundt for at finde min ellers planlagte yoga-camp, så jeg fulgte bare med. Det var en god disposition, da jeg skulle få meget tid til at gå sammen med en amerikaner, der hed Charles. Han var sgu en værre verdensmand, men dødflink og meget snaksagelig. I hans selskab mødte jeg mange mennesker og aftenen gik til sidst op i druk.

hpim2567_tn.jpg

Jeg kan faktisk ikke lide billeder af migselv, men hér sidder jeg på toppen af klippen

På et tidspunkt i løbet af natten løb vi tør for øl, hvorefter vi gik ud i Khuzir, trods advarsler herom, eftersom dagen efter vist skulle være en stor fiskedag, så alle ville være meget fulde. Undervejs spurgte vi to unge indbyggere om vej til en åben café og pludselig havde vi følgeselskab - de skulle da nok vise os vej, hvilket endte med at koste os to 2-liters øl og juice til dem.
Baltika øl kommer i forskellige styrker, som nogenlunde svarer til et tal, der står på dåsen. Vi købte dem der stod 9 på... det var en dårlig ide, da de ramte én som et lyntog.

hpim2571_tn.jpg

Solnedgang over Baikal