EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Irkutsk

Dag 7. Lørdag d. 09/07-05


Heller ikke denne nat kunne jeg falde i søvn. Jeg lå søvnløs i timevis, mens toget langsomt og larmende bumlede afsted. Da naboparret kom ind og vækkede mig om morgenen, føltes det som om jeg kun lige var faldet i søvn... det var jeg nok også.

hpim2515_tn.jpg

Irkutsks togstation set fra den anden side af Angara floden

Jeg fik sagt pænt farvel til Sergej og Irina, som var så søde at holde sig vågne fra jeg blev vækket, til jeg skulle af toget.
Da jeg endelig stod af, var der en mand med et kæmpe skilt, der sagde "Jesper B. Henriksen". Det havde jeg godt nok ikke regnet, da der på min voucher fra Penguin stod, at jeg selv skulle finde et hotel, og selv ringe til en kontakt for at få mine busbilleter til morgendagens bustur til Olkhon øen. Han havde mine billetter... det var helt perfekt, så behøvede jeg ikke bruge hele dagen på at komme i kontakt med personen og derefter finde dennes kontor.

hpim2541_tn.jpg

Bag denne mur skulle jeg finde hotel Rus

Han fortalte mig kort hvor jeg kunne finde det nærmeste hotel, og herefter begyndte jeg at vandre. Da jeg endelig kom til hotellet og spurgte om de havde et værelse, svarede de "no we're fully booked", så jeg blev sendt videre til næste hotel. Dér havde de kun et dobbeltværelse, som kostede en formue. Det takkede jeg pænt nej tak til og blev sendt videre til hotel Rus, som receptionisten tegnede ind på et kort til mig. Afsted igen. Nu var jeg ved at være seriøst udmattet af at rende rundt med en skyskraber på ryggen, og jeg kunne langsomt mærke, at jeg var ved at gå sukkerkold. Død og pine.
Da jeg kom til det sted, som receptionisten havde sat et kryds ved, var der naturligvis ikke noget hotel Rus. Så jeg holdt hendes tegning op mod et andet kort, jeg havde over byen. Stadig intet hotel Rus. Det var først efter jeg vandrede to gader væk fra krydset og halvt ind på en aflukket grund, at jeg endelig fandt det. Endelig, de havde et værelse... sikkert fordi ingen kunne finde det.

hpim2517_tn.jpg

Mit værelse på hotel Rus

Da jeg trådte ind i værelset, virkede det som om tiden havde stået stille i 30 år, men det havde absolut en antik charme. Værelset var faktisk helt perfekt.
Efter jeg havde fået mig installeret, gik jeg ned i receptionen og spurgte om de havde et vaskeri... jeg tænkte at det var et "longshot", men bestyrerinden sagde at jeg bare kunne ligge en pose på værelset, så skulle det nok blive vasket. Da jeg ikke forstod russisk og hun ikke engelsk, var jeg lidt bekymret for mit tøj, men jeg tog alligevel chancen.

hpim2520_tn.jpg

Flot, men forfalden, herskabelig bygning

Derefter gik jeg en tur i byen. Jeg tænkte at det var smart at finde busstationen allerede denne dag, så jeg ikke skulle stresse så meget dagen efter.
Irkutsk var meget forfalden, og der var på en eller anden måde en temmelig trist stemning over hele byen. Befolkningen var en blanding af folk med russiske/slaviske træk og mongolske/kinesiske træk... og så var der nogle meget få som var en blanding derimellem. Generelt var dog, at de fleste (mænd) var nogle fattige og fordrukne mennesker at se på.
Byen havde en sjov blanding af flotte, men meget forfaldne, antikke herskabelige mansioner, sovjettiske grimme bygninger og gamle træhuse, hvilket alt i alt var med til at gøre byen bare lidt interessant.
Overordnet virkede Irkutsk dog beskidt, trist og lidt ubehagelig at vandre rundt i. Overalt mødte jeg folk, man kunne se havde haft et hårdt liv, og som i deres brandert ikke umiddelbart virkede tilregnelige.

hpim2526_tn.jpg

Der var en sjov blanding af bygninger i Irkutsk - her et træhus

Efter jeg havde vandret lidt rundt og fundet busstationen, gik jeg tilbage på hotellet og sov nogle tiltrængte timer. Jeg vågnede ved at det bankede på døren, og dér stod en vaskedame med mit rene tøj. Fantastisk.
Herefter gik jeg ud igen og fandt en hyggelig sushi restaurant - jeg syntes at det var på tide at forkæle migselv efter fire lange dage i toget med ussel mad. Uhm, i skrivende stund lever jeg stadig stort på det overdådige måltid.

hpim2528_tn.jpg

En stor plads....

Tilbage på hotellet ladede jeg alle mine ting op, så de var klar til ødemarken... og så jeg ikke skulle igang med solaropladeren med det samme. Herefter testede jeg igen min satellittelefon og denne gang havde Sonofon taget sig lidt sammen - den virkede. Nu var jeg endelig ikke længere afskåret fuldstændigt fra omverden.

hpim2537_tn.jpg

Den flotteste kirke i Irkutsk - efter min mening

Og så lige lidt eftertænksomhed, hotel Rus var virkelig hyggelig og med et super engageret personale, der plejede sine gæster på alle tider af døgnet. Jeg håbede bare, at de havde et ledigt rum, når jeg kom tilbage fra Olkhon.

hpim2538_tn.jpg

Floden Angara