EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Livet ombord på den Transsibirske Jernbane

Dag 4. Onsdag d. 06/07-05


Der er skrevet meget, om hvordan livet er ombord på den Transsibirske Jernbane, så jeg gøre det kort. Der er intet at lave! Det er til gengæld en fantastisk måde at afstresse på. Jeg tror at denne tur vil gøre mig godt.

hpim2437_tn.jpg

Togvognens vandkoger... til russernes store forbrug af the

Da jeg vågnede denne morgen, havde jeg faktisk sovet godt trods mit Soljanka eventyr på toilettet og det faktum, at sengen var 2-3 cm for kort til, at jeg kunne ligge helt udstrakt. Det lyder måske underligt, men det synes jeg faktisk var ret charmerende - altså det med sengen.

hpim2438_tn.jpg

Sådan se gangen ud. I venstre side er kupéerne

Dagen sneglede sig langsomt fremad, og ligeledes gjorde toget. Jeg sad og kiggede ud på naturen igennem det åbenbart evigt duggede vindue, og gjorde mig mange store tanker. Jeg kunne mærke den velkendte dagligdag hjemme i lille Danmark langsomt forsvandt ud i horisonten, både mentalt og geografisk. Arbejdet, lejligheden og alle de andre stressfaktorer bestemte jeg mig for ikke længere at tænke på... men i stedet bare nyde livet i sin nu bekymringsfrie form.

hpim2440_tn.jpg

Udsigten gennem et dugget vindue

Selv dét at gå ud og tisse blev man for sløv til. Det var en underlig zombie-tilstand alle folk så ud til at komme i ombord på dette tog. De eneste der var tilnærmelsesvis aktive, var et par i nabokupéen, som spillede kort. Så var der naturligvis også nogle børn med krudt i rumpen, som hvert andet øjeblik løb halvt ind i kupéen, inden de fandt ud af at det altså ikke var dér de boede.

hpim2446_tn.jpg

""hyggelig"" gang for enden af hver togvogn

Jeg fik også snakket lidt mere med Irina og Sergej. Det viste sig at de var kriminalbetjente, og jeg så et billede af Sergej på arbejde. Han så skam meget betydningsfuld ud. Jeg gættede på at billedet sikkert var til hans mor.
Jeg fortalte også lidt om min igangværende ekspedition, men det var svært pga. sprogbarrieren. Jeg forstod dog på dem, at de tidligere havde været i Kina i et par dage, som en ekskursion.
Irina fortalte at hun havde en søn, der var god til engelsk. Han var vist pilot.

hpim2451_tn.jpg

Nødbremsningshåndtaget - bliver forhåbentligt ikke nødvendigt

Hm! Det viste sig at der kun var ét måltid om dagen, og det blev i dagens anledning serveret som frokost. Så da det var blevet mørkt og sulten havde vist tænder, sad jeg atter i togets restaurant. Jeg var ikke just fuld af begejstring for hvad kokken denne gang ville tillade sig at smide på tallerkenen.
Servicen var ikke i top, og jeg tænkte kort om det måske var forbundet med den plet på dugen, jeg havde lavet dagen før... de havde tydeligvis ikke skiftet dugen i løbet af natten.
Jeg valgte ikke at spille hazard med mit helbred, så jeg bestillte noget grisekød med ris. Det lykkedes dem faktisk også at diske op med noget fornuftigt.

hpim2455_tn.jpg

Lidt mere udsigt fra toget

Én af grundene til jeg ville alene afsted, var at jeg gerne ville blive et venligere menneske. F.eks. brød jeg mig generelt ikke om andre mennesker.
Nå, sammen med mig i restauranten sad en flok unge halvfulde tyskere. De var en spøjs sammensætning af bøsser, mutanter, supernørder og skodhoveder. På et tidspunkt var jeg igen ved at kaste op... denne gang ikke pga. maden, men i stedet fordi en af bøsserne valsede/dansede lige forbi mig.
Jeg måtte nok indse, at fire dage ikke var nok til at ændre en gammel sur mand.
Middagen blev sluttet af med et glas "russisk" vodka. Det smagte af Smirnoff. YUCK!
Jeg bliver altså lige nødt til at tilføje, at de var ret irrirerende... de tyskere.

Og så lige denne dags sidste gyde. Toget holdt ved en station, Sverdlovsk Pass., og jeg stod så ude på gangen for at se lidt på livet udenfor, da pludselig en kæmpe fed levende affaldskværn af en transvestit stillede sig ved siden af mig og indtog en pose tørrede brødkrumme-chips på en sådan manér, at selv en orne ville være kommet til kort på sin absolut mest ulækre jeg-skal-spise-mit-eget-afførring-dag.