EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Starten på den transsibirske tur

Dag 3. Tirsdag d. 05/07-05


Efter min natlige urin-eskapade med efterfølgende klinisk afrensning, var jeg igen træt om morgenen, så jeg vågnede til et par sure rengøringsdamer, der på russisk vist fortalte mig at det var på tide at forlade værelset. Så jeg kom op og afsted i en fart.

hpim2429_tn.jpg

En Putin efterligning foran Kreml

Inden jeg var ude af hotellet, var klokken efterhånden blevet 13.00, og da jeg nu igen havde min enorme oppakning på, var jeg naturligvis ikke særlig mobil... forhåbentligt kommer jeg snart i bedre form!
Da jeg ikke umiddelbart havde lyst til at vandre Moskva tynd, trissede jeg bare hen til pladsen foran Kreml, Manjezjnaja Pl., hvor jeg med min nye Leatherman Fuse fik fikset Lada-cigarettænderen, så den passede til solaropladeren... derefter sad jeg foran Kreml og ladede min satellit-telefon op.
Det var en stor triumf - og jeg må da også indrømme, at jeg, på en lidt nørdet måde, følte mig som en verdensmand i liiige dét øjeblik. YEAH!

hpim2430_tn.jpg

Set mange gange, men er altid flot!

Efter jeg havde fået ladet telefonen op, fundet ud af at uduelige(!) Sonofon ikke havde åbnet for satellit-tjenesten trods lovninger herom, og være blevet stegt levende på grund af manglende solcreme, vandrede jeg videre til en hyggelig, men fisefornem, fortovscafé hvor jeg sad, indtil jeg begav mig mod togstationen.

hpim2431_tn.jpg

Sådan lader man sin satellittelefon op! YEAH!

Jeg havde naturligvis beregnet god tid til at komme dertil, da jeg var belært af tidligere erfaringer om russiske kort og min noget ringe evne til at finde vej i metroen. Det var vist meget heldigt, eftersom jeg heller ikke denne gang kunne finde vej. Jeg tog til den metrostation, der syntes at ligge tættest på en rund ring svarende til 2 km², som Dmitry havde tegnet for at vise mig hvor togstationen var.
Efter at have rendt lidt forvildet rundt, spurgte jeg til sidst en billetkontrollør, der til al held pegede på en fyr lige ved siden af mig, som hun lod sig forstå skulle samme vej. Han var en spøjs type, der trods sin meget splejsede krop gik med et par "franskbrød" under armene... men nok om det, han var flink og fulgte mig hele vejen til rette sted. Jeg kan med ro i fingrene skrive, at jeg ikke havde fundet det uden hans hjælp.

hpim2432_tn.jpg

Yup, min lada cigarettænder virker faktisk!

Jeg var der trods alt i meget god tid, så jeg havde tid til at stå og se på folk. Det var ikke Moskvas bedre stillede befolkningsgruppe, som holdt til dér. Der var især én, som gjorde indtryk på mig. Det var en arme gammel mand, der gik i meget beskidte pjalter og samlede flasker. Når han nærmede sig én lugtede der af mødding og forrådnelse. Alle folk blev sure på ham og sagde nogle ukvemsord, som jeg næsten kunne forstå alene på udtalen.
På et tidspunkt gik denne mand så ind i en kiosk, antageligvis for at veksle sine flasker til lidt håndører, men dér blev han pisket med et viskestykke, så hans hat fløj gennem luften. Han vraltede væk i en fart og glemte alt om sin hat... der heldigvis blev samlet op af en turist, som gav den tilbage til ham.

hpim2433_tn.jpg

Mens jeg ventede på at opladningen blev fuldført, havde jeg da i det mindste en flot plads at se på

På stationen mødte jeg sjovt nok to danskere, jeg havde lagt mærke til også var på samme flyvemaskine til Moskva... de boede tilmed på samme hotel som mig. Det var hyggeligt, og de fik ventetiden til at gå hurtigere.
Trods dét at de mere eller mindre havde fulgt mig hele vejen fra Danmark, stiltedes vores veje hér - de skulle med et tog 10 minutter senere end jeg.

hpim2434_tn.jpg

...

Ombord på toget fandt jeg min kupé som var ganske hyggelig, men næppe tiltænkt XXXL bagage. Med lidt omrokeren og masen lykkedes det mig nu alligevel at blive installeret.
Da jeg havde 2. klasses billetter, skulle jeg "bo" i en 4 personers kupé. I sådan en situation kan man jo være heldig og uheldig. Efter at have forladt kupéen en kort stund, sad der to russere i den, da jeg kom tilbage. Venligt sagde jeg "hello", hvortil manden kort kiggede op fra sin avis og læste så videre, mens han mumlede et par ord på russisk. HURRA! Jeg var uheldig, tænkte jeg straks. Situationen virkede anspændt den næste rum tid, hvorefter damen præsenterede dem som Irina og Sergej. Derefter blev jeg smidt ud, så hun kunne skifte tøj.

Klokken var efterhånden blevet mange, så jeg smuttede hen til restauranten for at få noget at spise. Menukortet var bestemt ikke imponerende, så jeg bestilte en suppe, Soljanka, der egentligt bare var en vulgær skål olie med kødsplat, gulvsplat og mayonnaise. Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg spiste den, men det gjorde jeg altså. Bagefter havde jeg bogstavligt lyst til at kaste op i lårtykke stråler, men undlod, da jeg jo så skulle have smagt på ædelsen igen.

Tilbage i kupéen var Irina og Sergej til gengæld blødt op, og vi fik kommunikeret så meget som min russiske sprog-guide tillod. De var pludselig blevet hyggelige. Det viste sig at de begge var politibetjente i Moskva og nu var på vej til at besøge Sergejs mor.
Til min positive overraskelse blev der også serveret mad i kupéen, og Sergej forklarede mig at restauranten kun var nødvendig for folk med billigere billetter. Det prisede jeg mig lykkelig for, og fortalte dem om min uforbeholdne mening om Soljanka: "æta mnje nje nrávitsa". Den danske stavemåde for "det kan jeg ikke lide". Jeg ville gerne have uddybet, men så langt rakte mit russiske ikke.
Sergej gav mig en øl, Baltika, og så hyggede vi os over maden.

Midt om natten kom den dårlige mave. Der var en vis lighed med Soljanka, men jeg siger ikke at der var en direkte sammenhæng... eller måske gør jeg!