EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Firkantede øjne

Dag 197. Søndag d. 15/01-06


Jeg ville egentligt have vandret rundt i byen og set de indiske og kinesiske kvarterer denne dag, men da jeg som vanligt sad på internet caféen, kom jeg i tanke om et halvt års billeder, der endnu ikke var taget sikkerhedskopi af. Det havde igennem et stykke tid været min dårlige samvittighed (sammen med de mails jeg virkelig burde se at få skrevet), så denne dag, bestemte jeg, skulle dedikeres til at få lavet denne backup.
Sammen med at få uploadet siderne for Thailand og indtil nu her i Myanmar, tog det adskillige timer, så da jeg endelig var færdig, var det næsten blevet mørkt udenfor.

Da jeg dagen forinden havde spist på kopien til Golden City Chetty Restaurant, tænkte jeg at den originale da også måtte prøves. Der var virkelig tale om kopi! Den spøjse mini-menu, der kun havde morgenmad og frokost, men gjaldt for hele deres repetoire, kunne jeg se var kopieret ned til mindste detalje. Tallerkenerne var ens, måden tingene blev serveret på var ens og ikke mindst var maden næsten den samme. Dog kun næsten den samme mad; jeg syntes faktisk den var bedre på kopien. Desuden var priserne heller ikke de samme; endnu en gang vandt kopien.

Klokken var endnu ikke så mange, så jeg gjorde noget, jeg aldrig havde prøvet før; jeg købte en enkelt billet til en biograf forestilling. Jeg havde nu alligevel nok ikke kunne trække mange med ind og se denne film, Mystery of snow, da det ved første øjekast lignede en Myanmar bjergbestigerfilm.

Der var over to timer til den startede, så jeg gik hen til en nærtliggende internet café i mellemtiden. På vejen derhen kom en lille dreng på 7-8 år hen til mig og plaprede løs, som det så ofte skete... inden de pludselig hev en stak postkort op af lommen til en "billig" penge. Denne unge spurgte dog i stedet, om jeg ville have en massage... jeg takkede lettere chokeret nej og håbede bare, at det var af hans mor eller lignede, han mente!!!

At gå i biografen i Myanmar skulle snart vise sig at være en alletiders oplevelse. Da jeg var vist til min plads begyndte forestillingen kort efter, eller det vil sige, begyndte optakten til forestillingen. Først var der nogle reklamer, der ved første øjekast lignede parodier på vestlige versioner. Derefter kom det ypperste øjeblik; det myanmar'ske flag smældede på skærmen og alle i biografen rejste sig.
Filmen i sig selv var et kapitel for sig; optaget og fremvist med udstyr fra 70'erne, en historie der var lettere haltende, sporadiske patriotiske sange og bjergbestigningssekvenser der vist var instrueret af én, som aldrig havde set et bjerg i virkeligheden. Nej, nu skal jeg være rimelig... der var et 8-tal med i filmen.
Der lyder måske som om det var noget værre hø; tvært imod, det var en rigtig sjov oplevelse!