EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Uforberedt ankommet

Dag 194. Torsdag d. 12/01-06


Jeg lå på mit værelse på Mahabandoola Hotel, hvilket jeg delte med Günther. Det kostede mig kun tre US dollar, og han var aldrig dér, så det var sådan set ok. I hvert med tanke på at jeg stadig blev nødt til at leve på en shoestring.

hpim5145_tn.jpg

Sule Pagoda i midten af Yangoon... og lige ved siden af mit hotel, Mahabandoola

Mine par dage i dette særlige land havde bragt mig nogle kedelige overraskelser. Jeg havde overhovedet ikke sat mig ind i de ting en tur hertil krævede.
Den første var at jeg umiddelbart ikke kunne få nogle penge til opholdet, da der ikke fandtes en eneste ATM i landet, og min eneste adgang til penge var mine kreditkort. Jeg havde dog heldigvis fået en del dollars i jule- og fødselsdagsgave, hvilket ville kunne holde mig kørende et stykke tid; dog ikke til hele opholdet og en billet ud af landet. Günther havde nogle lokale venner, som fortalte mig om et hotel, Seduna, der eventuelt ville kunne acceptere kreditkort mod en "lille" procentdel af beløbet. Jeg havde ikke noget valg, jeg måtte prøve én af de kommende dage!
Den anden overraskelse var af ligeledes kedelig karakter, der kunne vise sig ikke at have nogen betydning eller have katastrofale konsekvenser. Efter jeg var kommet ind i landet, og var begyndt at læse The Lonely Planet, havde jeg måtte sande, at alle mine elektroniske apparater skulle have været fortoldet. Det havde jeg let og elefant sprunget over i fortoldningspapirerne. Nu kunne jeg kun håbe på ikke at blive stoppet i tolden på vej ud.

hpim5144_tn.jpg

Masser af gamle flotte bygninger prægede bybilledet i Yangoon

Ellers havde jeg ikke lavet det store; trisset lidt rundt og fået centrum af byen at kende, fundet den bedste internet café samt den indiske ambassade, der dog var lukket for visum ansøgninger, da jeg endelig ankom dertil.
Jeg havde naturligvis også været ude og spise, men ikke fundet nogle specielt gode steder... udover mit nu stamsted for morgenmad, Okinawa, der lå lige ved siden af mit hotel.

Inden jeg kom hertil, havde jeg haft en næsten eventyrlig forestilling, om hvordan dette folk af Myanmar var. Denne ide var inspireret af en efterhånden gammel film kaldet Rangoon, der skildrede det undertrykte, men fantastiske, folkfærd.
Indtil videre var jeg ikke sikker på, hvad jeg egentlig syntes om dem... jeg havde allerede set for mange onde øjne.