EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Amarbayasgalant

Dag 54. Torsdag d. 25/08-05


hpim3199_tn.jpg

Amarbayasgalant...

Vi kørte tidligt om morgenen, da vi kunne se frem til en lang køretur til dagens destination, Amarbayasgalant Monestry. Undervejs til dette kloster stoppede vi i Erdenet, den anden største by i Mongoliet, hvor der lige var tid til at købe lidt ind. Jeg var lækkersulten, så i en meget naiv stund købte jeg to kager og en pose baconchips. Kagerne viste sig dog at være så uspiselige, at end ikke lokal hjemløs dreng ville have dem. Baconchipsene viste sig at være dehydreret soyakød, der var næsten lige så ulækkert som kagerne.

hpim3204_tn.jpg

...

Henunder aftenen ankom vi til Amarbayasgalant, der i al sin pragt var fascinerende, men alligevel, når man kom tæt på, var faldefærdig og spøgelsesagtig.
Foran klosteret brillierede en halvberuset Geordy ved at tisse på den ene af vores biler. Amar, der var chauffør af denne bil, blev naturligvis sur, og Geordys dårlige undskyldning, om han ramte forkert, hjalp ikke meget på situationen.

hpim3207_tn.jpg

...

Gruppen ville, vanen tro, hellere spare et par håndører ved at sove i telt, end at sove i en ger ved siden af klosteret. Det betød at Dewey og jeg, der måske var blevet lidt komfortabelt anlagt, spiste aftensmad og festede med resten af gruppen, da det jo var vores sidste aften sammen, inden vi vandrede afsted mod vores ger i absolut mørke.
På den næsten skæbnesvangre tur var jeg lige ved at forstuve min ene fod, da jeg trådte ned i et dybt hul. Dewey, der gik grinende videre efter han forstod jeg var ok, nåede ikke mange meter før han faldt lige så lang han var. Herefter kunne vi begge gå grinende videre.

hpim3215_tn.jpg

...

Vores høje humør skulle dog ikke vare længe. Da vi endelig fandt vores ger, måtte vi sande at den skulle deles med Amar og Ikma.
Det skulle blive frygtelig nat, da min seng var lavet af beton, og Ikma gik snorke-amok.

hpim3225_tn.jpg

Dårlig kvalitet billede, men det var nu en ganske hyggelig sidste aften