EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Trekket

Dag 50. Søndag d. 21/08-05


hpim3129_tn.jpg

Flotte omgivelser...

Vi vågnede til tørvejr, så vi skyndte os ud og hang alle vores ting til tørre. De nåede dog aldrig at tørre helt, inden vi begav os afsted klokken 10:00.
Vi kunne se frem til et udmattende men flot trek, der skulle tage os langs bjergkamme, op på bjergtoppe, og ned i dybe dale.

hpim3135_tn.jpg

Et lille livsgivende vandløb, hvor vi holdte en pause

I løbet af dagen løb vi tør for vand, men "heldigvis" skulle vi krydse en dyb dal, hvor vi regnede med at kunne finde et lille vandløb i bunden. Efter en særdeles hård nedtur, hvor mit ødelagte knæ fra vinterens skitur atter begyndte at genere mig kraftigt, så vi til især min store skræk, at der intet vand var.
Nedslåede over det manglede vand begyndte vi opturen på den anden side af dalen, hvor vi utroligt nok blev benådet med en lille vandkilde halvvejs oppe. Endelig, vandet var fantastisk (koldt), og det var som at drikke fra selveste livets kilde... jeg blev atter fuld af energi, og med vandflaskerne fulde begav vi os afsted på den sidste del af trekket.

hpim3137_tn.jpg

Her var vi lige kommet ned fra... laaang tur, selvom det måske ikke ser voldsomt ud!

Undervejs på turen bestemte vi os for, at turen burde kunne gøres på én dag... og tilmed at vi skulle være tilbage i gruppens camp inden klokken 21:00. Det betød at vi endte med at løbe de sidste fem kilometer, da min GPS konstant viste en kalkuleret resterende tid til campen, som var lidt mindre end det, vi reelt havde inden klokken blev 21:00.

hpim3150_tn.jpg

Vores, til tider, temmeligt ujævne vej mod gruppens camp

Klokken 20:58 kom vi, til alles store overraskelse, løbende ind i campen.
Det var en stor sejr, som blev endnu mere fremhævet, da det kort efter blev et frygteligt regnvejr med masser af torden og lyn.

hpim3167_tn.jpg

Flot og våd aften da vi endelig nåede campen...