EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Da det næsten blev til et eventyr

Dag 49. Lørdag d. 20/08-05


hpim3096_tn.jpg

Nysgerrigt rensdyr lige udenfor vores telt

Min definition af et eventyr:
en oplevelse der, mens den sker, er ubehagelig og (livs)farlig, men bagefter for evigt vil stå i ens hukommelse som noget spændende.

hpim3100_tn.jpg

Hund eller bjørn?

Da jeg vågnede og åbnede teltet ud til den store verden, var det til syn af rensdyr, der løb forbi vores camp. Vi vidste at rensdyrfolket skulle være i nærheden, så vi gættede på at det var en del af deres flok, men det var nu alligevel fantastisk. Det endte dog brat, da vi fik besøg af en hund med et look-alike bjørnehoved. Jeg sagde til Dewey "look behind you", og da han vendte sig om, fik han, ligesom mig, et chok, eftersom han troede en bjørn var på vej ind i teltet.

hpim3105_tn.jpg

Mig på toppen af det lille bjerg vi besteg fra dalen

Lidt senere kom vores guide og gjorde hestene klar til dagens ridt, hvorefter vi red afsted mod højere tinder. Det første vi mødte var en camp med rensdyrfolk, hvor alle mand red i fuld galop derfra i samme øjeblik vi ankom. Det viste sig at være et får, der var stukket af, og om noget så kunne fremtidig mad da i hvert fald få dem ud af stolene.

hpim3106_tn.jpg

En stejl nedtur

Efter en times ridt nåede vi endelig foden af bjergene, og stien begyndte herefter at gå op ad. Mange steder måtte vi stå af hestene for ikke at slå dem ihjel med vores enorme vægt i forhold til deres miniature kroppe, hvilket betød at vi endte med at trække dem halvvejs.
Vi var nu kommet ind i en dal, med nogle fascinerende toppe omkring os, og i rette ånd bestemte vi os naturligvis for at vandre op ad én af dem. Det blev til en god to timers tur, og da vi returnerede til bunden af dalen, hvor guiden og hestene ventede, spiste vi frokost. Han havde ikke noget mad, hvilket undrede os en del, så vi gav ham noget af vores... resten af dagen skulle vise hvor uforberedt han egentligt var.

hpim3110_tn.jpg

Guide eller fjols?

Eftermiddagen skulle tage os gennem et fantastisk landskab, hvor vi red over bjergtoppe, gennem dale og nogle næsten Tolkien-agtige marsklande. Til gengæld skulle den også vise at den lokale, med den efterhånden noget haltende titel af guide, var faret vild. Han begyndte at pege på det ene bjerg efter det andet, og sige at dét var Ikh Uul. Desværre for ham havde jeg medbragt min GPS, der kunne fortælle at højden overhovedet ikke matchede det ægte Ikh Uuls tre kilometer. Så vi red videre og videre...

hpim3111_tn.jpg

Lidt mere flot landskab...

Moder Natur ville vist også være med i farcen af den "organiserede" tur. Jeg havde lige sagt til Dewey, at det nok snart ville begynde at regne, så vi havde liiige fået regnjakker på, da en usædvanlig kraftig sidelæns regn skyllede hen over bjergkammene. Uvejret var altoverdøvende og hestene ville ikke ride videre, da vi skulle direkte mod den horrible regn. I stedet stoppede de og stod med rumpen mod regnen, hvorefter det krævede en særdeles hård styring af dem for at få dem til at gå videre. Det var ikke rart, men de var vores vej ud af denne beknebne situation.

hpim3113_tn.jpg

På vej mod Ikh Uul... eller???

I det sure vejr begyndte guiden at snakke om at slå lejr, men vi tvang ham og hestene videre, samt at gå ham på klingen om hvor vores bjerg var. Desuden havde vi indset at klovnen ikke havde medbragt et telt, så da vi spurgte ham, hvor han ville sove i dette uvejr, sagde han i sin regnjakke. Det vidste vi jo udemærket ikke ville blive tilfældet, og mit lille to-personers telt ville absolut ikke kunne huse tre mand.

hpim3114_tn.jpg

...

Da klokken 21:00 var vi helt sikre på, at han ikke var guide, samt at han aldrig ville lede os til Ikh Uul. Desuden havde vi en uoverensstemmelse med ham, om hvor vi skulle slå lejr for natten. Vi var drivvåde på benene samt trætte efter en meget lang dag på hesteryg, og han ville tilbage, hvor vi kom fra, da han nu igen mente at vide, hvor bjerget var.
Alt i alt var dette med til, at vi tog en vovet beslutning. Vi betalte manden for de to dage, og lod ham derefter ride ud i horisonten med hestene. Vi stod nu mutters alene i midten af ingenting, og havde kun min GPS med et waypoint ved gruppens camp ved søen.

hpim3118_tn.jpg

Udsigten fra vores campsite

Vi slog lejr ved et helt fantastisk sted, og endelig passede mit ekspeditionstelt ind i omgivelserne. Yeah!
Herefter indviede jeg min nye MSR XGK brænder, der viste sig at være en rendyrket flammekaster. Endnu mere YEAH!!!

hpim3122_tn.jpg

En helt utrolig himmel!!!