EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

En skør ide blev til virkelighed

Dag 48. Fredag d. 19/08-05


Jeg havde siden turens begyndelse haft en ide om, at jeg ville have en fire dages tur på hesteryg ved denne sø, hvilket jeg utroligt nok fik Dewey med på.
Aftenen før havde vi kort snakket med en lokal om en hestetur, og nu stod han der igen. Ved hjælp af turismens hjælpende hånd og efter min mening indirekte ødelægger, The Lonely Planet, fandt vi de to højeste toppe i nærheden. Guiden lod sig forstå at vores tur ikke var noget problem, og at den ville tage mine fire planlagte dage.
Kort efter sad vi på to stærke og løbeglade heste, og med os havde vi vores guide samt en ekstra hest til baggagen. Vi var nu på vej mod første top, Öran Dösh, og lige med det samme glædede jeg mig begge over ikke at skulle tilbringe de næste fire dage sammen med resten af gruppen.

hpim3092_tn.jpg

To riddere... endelig på hvide heste!

Der gik dog ikke lang tid, før vi begge kedede os bravt. Turen, som guiden førte os, gik langs en landevej ved søens bred, og trods det var relativt flotte omgivelser, bestemte vi os hurtigt for at ændre den planlagte rute. Vi ville droppe den fjerneste top, Öran Dösh, og i stedet tage direkte til Ikh Uul.
Efter adskillige forsøg på forklare den nye plan forstod guiden endelig, hvad vi mente, så han fandt et nærtliggende campingspot, da vi dagen efter skulle krydse ind over bjergkammen, vi havde redet langs.

Campingspottet var super hyggeligt, og det havde været perfekt, hvis jeg ikke havde skulle tilbringe det sammen med en mand.
Mens Dewey og jeg slog teltet op, lavede guiden et bål, hvilket dog ikke foregik helt problemfrit. Pludselig huggede sjoveren øksen ned i sin finger, så jeg måtte have førstehjælpskassen frem. Efter næsten at have syet fingeren tilbage på hånden af ham (faktisk kun skåret nogle store stykker plaster ud), tog han afsted, og vi havde nu det hele for os selv.

Resten af aftenen brugte vi på at skære store plasticposer i stykker og tape dem sammen til mindre poser, så Dewey kunne have tingene organized. Dette var et vigtigt begreb for ham!!