EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Langsomt tilbage til bevidsthed

Dag 44. Mandag d. 15/08-05


Min dag: sov... på toilettet... sov... på toilettet... sov...

I løbet af dagen spurgte Dewey, om vi ikke skulle tage på ridetur i terrænet. Jeg følte mig egentligt ikke fysisk klar til det, men jeg gik alligevel med på ideen, hvilket skulle vise sig at være en god disposition. Vi tordnede afsted i fuld galop, og jeg tænkte mangen en gang, hvor meget mere jeg kunne lide heste end de dumme bæster til kameler. Da vi kom tilbage halvanden time senere, var jeg mentalt ovenpå igen, men trods alt fysisk træt, så jeg lagde mig "lige en halv times tid" inden madlavningen.
I løbet af aftenen kom Marcus efter sigende ind og prøvede at vække mig, så jeg kunne hjælpe til med maden... det opdagede jeg ikke! Jeg var vist ikke specielt populær hos det schweiziske par.