EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Tsetserleg

Dag 42. Lørdag d. 13/08-05


Dewey og jeg startede dagen med at finde en engelsk restaurant, hvor vi fik et, efter mongolsk standard, overdådigt engelsk morgenmåltid med efterfølgende kager. Herefter spenderede vi lidt tid på en internet café og gik derefter tilbage på restauranten og spiste en stor og sen frokost med efterfølgende kager.
Da vi alligevel var i nærheden af et marked købte vi straks noget godt kød til gruppens aftensmad, hvorefter vi tog til campen og kokkererede.

hpim3023_tn.jpg

Ja, sådan en stak penge var ikke unormalt for et måltid...

Senere på aftenen, tilbage i ger-campen, ankom en ny gruppe turister, som Dewey og jeg hyggede med den halve nat.
Pludselig, i min halvbrandert, opdagede jeg at min lille dagstaske, indeholdende alle mine elektroniske ting, var væk. Efter at have ledt alt igennem og stadig ikke fundet den, blev jeg sikker på at den måtte være stjålet. Min ger havde nemlig stået ulåst i en halv times tid. Måske lettere overildet begyndte jeg at beskylde Amar og Ikma's venner fra ger-campen for at have taget tasken. Efter lidt diskussion kørte vi til gruppens camp-site, hvor jeg fandt tasken stående i den ene bil. Ak ve, dårlig samvittighed. Jeg gav dem senere en flaske vodka hver som undskyldning.