EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Erdene Zuu

Dag 41. Fredag d. 12/08-05


hpim2994_tn.jpg

Erdene Zuu

Vi startede dagen med at se på et budhistisk kloster, Erdene Zuu, som var ret fantastisk. Oplevelsen blev tilmed forstærket af at munkene var igang med en ceremoni, hvor de sang/mumlede nogle mantraer fra nogle af budhismens store profeter. Vi fik lov til at se på, så længe vi bare var stille og ikke tog billeder.

hpim2996_tn.jpg

...

Herefter var næste destination nogle varme kilder i midt-Mongoliet. Undervejs, i løbet af dagen, blev bilerne dog væk fra hinanden, da Amar syntes en tur over nogle bjergtoppe kunne være sjov. Turen var flot, men betød at vi kom væsentligt senere frem til de varme kilder. I mellemtiden havde gruppen i den anden bil bestemt sig for at vandet var for varmt, og at de ikke brød sig om stedet, så vi tog videre til et lille camp-site ved en flod, hvor gruppen, mod min vilje, bestemte sig for at blive en fuld dag ekstra.

hpim2999_tn.jpg

...

Dewey og jeg tog til en nærliggende by, Tsetserleg, hvor vi fandt en ger-camp, som vi kunne bo i. Bagefter kørte vi til en shop, så vi kunne købe lidt ind til gruppen. Med os var kvinden fra ger-campen, og hun var så fræk at spille os et puds. Shoppen havde næsten ikke mere brød, så vi fandt de bedste to, hvorefter hun lod som om, hun troede vi ikke ville have brødet alligevel. Da vi sagde at vi ville have vores brød igen, gav hun os to nye dårligere brød, hvilket vi ikke opdagede før senere, da vi pakkede dem ud.

hpim3000_tn.jpg

...

Sidst på aftenen tog vi tilbage til campen og resten af gruppen for at spise aftensmad. Dér kunne gruppen fortælle rædselshistorier om deres afvaskning i floden - til syneladende havde Shay haft bare bryster, hvilket vist havde været til stor glæde for visse mandlige medlemmer af gruppen. Jeg takkede blot min skaber for at være blevet sparet for dén nød og elendighed!

hpim3008_tn.jpg

...