EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

En tur blev arrangeret

Dag 35. Lørdag d. 06/08-05


Det var blevet aften, og jeg sad i en russisk Uaz på vej mod Gobi ørkenen. Jeg kørte i karavane med én Uaz mere, da jeg ikke rejste alene. Vi var ti unge mennesker fra hele verden, som havde fundet sammen om en tur rundt i Mongoliet på 21 dage. At arrangere turen var gået let og det hele startede fire dage tidligere, da jeg stod af toget.

hpim2867_tn.jpg

Sådan så bilerne ud indvendigt... vi var måske ikke den mest organiserede gruppe til dato!

Klokken var 07:00 da vi ankom til Ulan Batar, og min nat på toget havde til en forandring ikke bragt meget søvn, så da Manfred ruskede i mig var det som at blive vækket til live fra de døde.
Udenfor toget stod en mand med et stort skilt med mit navn, hvilket var helt fantastisk, da jeg bare ville til hostlet og sove videre, hvilket dog ikke skulle blive til noget. Til gengæld mødte jeg Shay, en snaksagelig amerikansk kvinde, der var ved at arrangere en tur.
Det viste sig at turens varighed passede perfekt med mit ophold i Mongoliet, så med ét havde jeg en plan for hele opholdet.
Resten af dagen brugte jeg på at se film og slappe af.

hpim2868_tn.jpg

21 dage på veje der kun skulle blive værre end denne. Jeg glemte desværre at købe et nyrebælte i Danmark

Næste dag begyndte den egentlige planlægning så, og vi begyndte dagen på Chez Bernard, en belgisk café for backpackers, hvor vi blandt andet snakkede om indkøb.
Mens vi sad dér fik Marcus og Nicole, et schweizisk par fra gruppen stjålet deres taske indeholdende kameraer mv. samt en lille sort bog. De blev temmeligt chokerede, og blandt andet derfor blev turen udsat én dag.

Da vi forlod caféen deltes gruppen, og jeg gik sammen med to andre store mænd, hvilket dog ikke holdt en gruppe tyveknægte fra at omringe os. Heldigvis var (øhh, lad os kalde ham:) Dewey, en trold af en australier, én af de to, og han fandt sig ikke i deres forsøg på at berøve os, så han fandt lederen af banden, hvorefter der blev noget tumult.
Banden endte med at tage benene på nakken, og vi så ikke mere til dem.

hpim2869_tn.jpg

En shamanbunke, som man skulle gå tre gange rundt om og smide sten på samtidigt!?

Senere gik gruppen ud og spiste sammen, men jeg havde andre planer for dét, der skulle blive en skummel aften.
Jeg havde aftalt at mødes med Manfred klokken 19:00 på Chez Bernard, hvorefter vi skulle spise noget mad og så se 1. salen af Marco Polo, en åbenbart berygtet restaurant i centrum af Ulan Batar.
Vi startede på en udemærket restaurant, Chingis, som bryggede deres egen øl, hvilken vi vist fik rigeligt af. Da det var blevet mørkt, mente Manfred at det var tid til Marco Polo. Jeg var ikke helt sikker på hvad der ventede mig, men må alligevel indrømme at jeg ikke blev overrasket over stedet. Det viste sig at være en stripbar. Vi drak nogle drinks, og derefter gik vi hver til sit.
Klokken var omkring 01:30, og på vejen tilbage til hostlet skød jeg modigt genvej igennem et par mørke baggårde, hvilket skulle blive en tilnærmelsesvis halvfarlig affære. I mørket, lidt længere fremme, kunne jeg ane nogle hjemløse sidde i kanten af stien, jeg vandrede på. Pludselig rejste én af dem sig op og stilte sig bevidst, hvor jeg kort efter ville gå. Jeg tænkte hurtigt og besluttede mig uden større tvivl for ikke at vige, da jeg mente det ville definere mig som et let offer, så kort efter tromlede jeg manden ned, gik ti skridt videre og vendte mig så om for at imødekomme et eventuelt angreb. Han diskuterede livligt med sine venner, men satte sig så til sidst bare ned og skulede. Jeg fortsatte og nåede snart sikkerhed på hostlet.

Næste dag var den helt store indkøbsdag. Vi brugte bogstavligt hele dagen og aftenen på indkøb. Dér begyndte Shay desværre så småt at vise sit sande jeg - kort fortalt kunne der kun blive tale om at købe ting hun kunne lide. Alt andet var ikke i "gruppens" interesse...

Dewey og jeg købte de sidste af gruppens ting alene, hvorefter vi gik på kinesisk restaurant og sluttede aftenen på internet café.