EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Turen til Darjeeling

Dag 323. Søndag d. 21/05-06


Ganske som forventet kom jeg ikke tidligt op, og inden jeg havde pakket de sidste ting, spist morgenmad, checket ud fra Capital Guest House og pakket motorcyklen var klokken som sædvanligt blevet lidt over 11:00. Det var ret irriterende, at jeg ikke kunne komme op tidligt, men samtidigt havde jeg jo ikke rigtigt noget jeg skulle nå...

Det var da i hvert fald lige indtil jeg fik hjulene på vejen; med ét skulle jeg pludselig nå den næste store by, der lå 400 kilometer væk, hvilket måske ikke lyder af meget, men med ny cylinder og stempel, der dikterede en max fart af 50 km/t, tog det uendelig lang tid.
Den skarpe læser vil jo nu tænke "jamen, det er jo kun 8 timers kørsel!", hvilket jo burde være en universel sandhed, meeen... dette var jo Indien. Jeg ved ikke om deres vejskilte var helt hen i vejret, eller om mit nye speedometer ikke viste den korrekte fart, for i hvert fald tog denne, og alle tidligere, kørsel væsentligt længere tid.

hpim6450_tn.jpg

Det første glimt af Himalaya ude i horisonten

Klokken 23:30 nåede jeg frem til Baharampur, som jeg havde sat mig i hovedet skulle være dagens destination, men jeg skulle snart få en lang næse. På samtlige hoteller fik jeg samme besked "Sorry full! Same all over town because of ...blabla.. tomorrow", så til sidst måtte jeg køre videre til næste by.
Dér ankom jeg ikke før klokken 02:30, og måtte i den sammenhæng indse at indere åbenbart sov tungt; i hvert fald var der ingen som åbnede dørene for mig.
Efter at have kørt byen igennem to gange, blev jeg til sidst så desperat at jeg overvejede at køre hele natten og så indlogere mig på et hotel næste morgen. Heldigvis nåede jeg ikke så langt, da jeg lidt uden for byen fandt et hotel med en stor jernport, som jeg blæste omkuld med mit horn. Receptionen havde et seriøst insektproblem og bemandingen var naturligvis træt, men det lykkedes mig alligevel at få et ganske udemærket værelse; utroligt nok uden insekter.

hpim6453_tn.jpg

Vejen op til Darjeeling var lille og snoet, og konstant var der ""advarsler"" som denne!

Denne morgen vågnede jeg efter ikke alt for mange timers søvn, og jeg kom da heller afsted før 12:00, men jeg tænkte at det ikke var noget problem, da jeg havde planlagt at stoppe i Siliguri, som var sidste by inden afkørslen til Darjeeling.
Turen skred dog hurtigere frem end, jeg havde troet, så jeg tænkte undervejs, at hvis jeg ankom til Siliguri inden klokken 16:00, ville jeg straks køre mod Darjeeling.
16:40 ankom jeg til afkørslen, og dum som jeg var tænkte jeg, at de sidste 80 kilometer kunne jeg nok næsten lige nå inden mørkets frembrud.

hpim6457_tn.jpg

Udsigten over lavlandet hvorfra jeg kom

Ak, det var en fejltagelse! Vejen viste sig hurtigt at være en særdeles snoet bjergvej, der bare gik op og op. Jeg kunne ikke holde en fornuftig fart, både på grund af alle de blinde kurver, men mest af alt på grund af motorcyklen simpelthen ikke havde kræfter nok til denne slags bjergkørsel.
Trods en flot, flot tur op i bjergene inden solen gik ned, var det alligevel demoraliserende at sidde på en kværn, der bare brød mere og mere sammen efterhånden som turen skred langsomt frem.
Bunden blev dog næsten (kun næsten, læs videre!), nået, da jeg i bælg mørke, med en forlygte der oplyste bjergtoppene i stedet for vejen, skulle forcere en togskinne overskæring; jeg havde i genskæret fra bjergtoppene set, at skinnerne stak et pænt stykke op over vejen, så jeg havde sat farten ned, men åbenbart ikke nok, for pludselig sad jeg i den frie luft og motorcyklen lå vandret et stykke under mig.
Jeg var dog heldig, da jeg slap uskadt fra uheldet, og motorcyklen kun havde fået en bukket fodstøtte.

hpim6454_tn.jpg

Solnedgang over toppene

Den absolutte bund blev dog nået på en optur i Darjeeling. For at forklare, så havde jeg med stort besvær kørt rundt byen for at finde et hotel, hvor adskillige ture op ad de stejle veje var endt med en død motorcykel. Til sidst fandt jeg dog dyre, men lækre, Dekeling Hotel, som, for min egen sikkerheds skyld, bad mig stille motorcyklen på deres resort lidt udenfor byen. Det var en tur der gik op, især indkørslen var voldsomt stejl, og på den brød (affalds-)kværnen sammen. Da jeg endelig bandende og svovlende nåede toppen med to mand skubbende bagpå, larmede motoren så meget, at jeg fuldstændigt demoraliseret forlod den velvidende at det elendige skrummel aldrig ville blive sendt til Danmark.