EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Hele vejen!

Dag 293. Fredag d. 21/04-06


Jeg var ankommet til Hyderabad og havde allerede været her i to fulde dage. Motorcyklen var atter på værksted, denne gang på et autoriseret Royal Enfield værksted, og adskillige ting skulle fikses.
Turen hertil fra Tirupathi havde ellers gået relativt problemfrit... udover en lettere ustabil motorcykel.

hpim6307_tn.jpg

En hyggelig gade i Tirupathi

Dagen i Tirupathi havde ikke bragt så meget kultur, som den havde potentiale til og ikke mindst burde have gjort, men jeg var vanen tro for doven til at få set noget rigtigt. Jeg fik dog set lidt af byen og dens lokale tempel; igen var jeg ved at blive rastløs og begyndte at overveje, hvad jeg kunne gøre for at få mere eventyr. Jeg var bestemt glad for motorcyklen, men den havde ikke givet mig nok.

hpim6312_tn.jpg

Bytemplet i Tirupathi, som jeg aldrig fik navnet på

Næste dag havde jeg en lang køretur foran mig, men jeg kom ikke op tidligt alligevel. Min plan var at nå til Cuddapah, men jeg nåede utroligt nok dertil hurtigere end forventet, så jeg tog en lettere uovervejet beslutning om at køre videre til Kurnool. Det var godt nok over dobbelt så langt, som jeg allerede havde kørt og klokken 16:00, men jeg tænkte at en time eller to i mørke nok lige ville kune gå an. Så jeg kørte og kørte, solen gik ned i horisonten, mørket kom og snart kørte jeg næsten i blinde; det viste sig at forlygten ikke kunne justeres, og i stedet for at oplyse vejen foran mig sendte den en lyskegle direkte ud i rummet.
Jeg kom ikke frem før 22:00, da min gennemsnitsfart røg ned på 35-40 km/t i mørket, men heldigvis fandt jeg hurtigt et lille hotel, hvor jeg fik noget meget tiltrængt søvn.

hpim6322_tn.jpg

Solnedgang fra turen mod Hyderabad

Da jeg vågnede næste morgen tog jeg straks afsted mod Hyderabad, hvor jeg ankom til henunder den tidlige aften. Der indlogerede jeg mig på fine og lidt for dyre Taj Mahal Hotel, som så til gengæld gav mig et lækkert værelse med A/C, hvilket efterhånden var længe siden jeg havde haft sidst, og et fjernsyn med alle de gode kanaler.