EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Madurai, Thanjavur og Trankebar

Dag 270. Onsdag d. 29/03-06


hpim6084_tn.jpg

Tirumalai Nayak Palace set udefra

Jeg lå på mit hotelværelse i Kumbakonam og slappede af efter en lang dag, hvor jeg havde været i Trankebar på en dagstur. Jeg havde oprindeligt ikke planlagt at tage til Trankebar, men efter heftig efterspørgelse fra Danmark, gav jeg alligevel efter.
Efter jeg var begyndt at rejse alene igen, havde jeg fortsat det høje energiniveau og fået set en masse i løbet af de sidste fem dage.

hpim6090_tn.jpg

Tirumalai Nayak Palace set indefra

Da jeg fem dage tidligere ankom til Madurai, begyndte jeg en udmattende jagt på et bare nogenlunde anstændigt hotel. De første 4-5 stykker var direkte ækle, men så tog jeg til Hotel Aarathy, der stod ud fra mængden. Det var lidt dyrere, men vel værd de få ekstra rupee's.
Herefter var det vist tid til morgenmad, så jeg gik ud i byen for at finde en restaurant, men det var nemmere tænkt end gjort. Da jeg havde vandret rundt et stykke tid, endte jeg ved Sri Meenakshi Temple, hvor jeg "tilfældigvis" stødte ind i en af de mange "skræddere". Han viste mig til en udemærket restaurant, og bagefter havde han naturligvis en shop med en tagterrasse, der havde en efter sigende fantastisk udsigt over templet. Jeg ville dog bare tilbage og have et bad, så efter at have ladet ham forstå, at et nej altså betød nej, gik jeg tilbage til hotellet.

hpim6105_tn.jpg

Sri Meenakshi Temple

Senere tog jeg atter hen til Sri Meenakshi Temple, denne gang for at se det ordentligt. Det var ganske fascinerende, men jeg var nu alligevel lidt skuffet. Halvdelen var lukket for ikke-hinduer, og kameraer var ikke tilladt inde i templet; jeg kunne nu godt se fornuften i det, da det var et helligt sted, der kontinuerligt tiltrak mange, mange bedende pilgrimme.
Aftenen brugte jeg på en internet café, hvor jeg begyndte en større omstrukturering af hjemmesiden. Det ville nok ikke være specielt bemærkelsesværdigt for læserne, men jeg følte nu alligevel det ville optimere siden.

hpim6112_tn.jpg

...

Næste dag ville jeg starte med at se Tirumalai Nayak Palace, så efter morgenmaden begav jeg mig til fods mod paladset. På vejen sagde jeg nej til adskillige rickshaw chauffører, hvilket jeg endte med at fortryde, da Lonely Planet's bykort viste sig at have en spøjs målestok.
Paladset var ikke rigtigt overvældende, og snart efter stod jeg udenfor og kiggede efter en rickshaw. Jeg skulle naturligvis ikke lede længe, da en gammel mand med en cykelrickshaw var over mig som en høg. En tur til A Workshop Road startede med at koste 50 rupee's, men snart efter havde han forhandlet sig selv ned på 20. Jeg havde ingen anelse om hvor vejen var henne, og det viste sig efter en lang køretur, at den bestemt ikke var lige i nærheden, så da vi nåede frem sagde jeg ok til at køre med ham tilbage for en lille overpris. Staklen havde jo næsten slidt sig halvt ihjel.

hpim6133_tn.jpg

Mariamman Teppakkulam Tank

Nå, fremme på A Workshop Road stod jeg nu foran en ny Royal Enfield forhandler; jeg havde endnu ikke opgivet en motorcykeloplevelse, og jeg havde en ide til at opfylde min lyst.
Først ville jeg købe en brugt Bullet 500 hér i Indien, og så køre den rundt på min tur gennem resten af landet, og hvis jeg syntes om den, så ville jeg måske købe en ny og importere den til Danmark.
Denne forhandler viste sig dog kun at have 350 versionen, så selvom han viste mig nogle fine brugte modeller, takkede jeg alligevel pænt nej.

hpim6135_tn.jpg

Vaigai River

Efter at være blevet kørt tilbage bestemte jeg mig for også at se Madurai Market, så endnu engang trodsede jeg varmen, og gik afsted til fods - syneligt ikke belært af min tidligere erfaringer om både Lonely Planet's kort og min hukommelse. I hvert fald prøvede jeg at finde markedet, udfra hvordan jeg huskede kortet. Jeg havde nemlig glemt bogen på hotellet.
Efter have vandret rundt et stykke tid i det område, hvor jeg mente markedet burde have været, opgav jeg missionen og begav mig i stedet ud på en endnu mere fjollet mission. Jeg mente at kunne retningsbestemme Vaigai River, så godt ved mod vandrede jeg nu afsted mod nye horisonter, og jeg vandrede og vandrede... og vandrede. Til sidst så jeg ude horisonten et bygningsværk, der stod ud fra mængden, og sagde så til mig selv, at hvis det ikke var floden, så kunne det sgu også være lige meget. Det var naturligvis ikke floden, men det viste sig i stedet at være Mariamman Teppakkulam Tank, som jeg havde læst om i The Lonely Planet. Efter at have taget nogle billeder spurgte jeg endelig om vej til den fordømte flod, der "sjot nok" viste sig at være lige rundt om hjørnet. Jeg havde hele vejen gået langs den, og havde til hver en tid kunne dreje til venstre for at komme til flodbredden.
På vejen tilbage var jeg blevet lidt doven efter udturen, så jeg valgte at tage en rickshaw til hotellet.
Aftenen brugte jeg på at færdiggøre omstruktureringen af hjemmesiden, samt at få lidt godt at spise.

hpim6157_tn.jpg

Thanjavur Royal Palace and Museums

Næste dag tog jeg en bus mod Thanjavur, hvor jeg først ankom til relativt sent; om morgen var jeg nemlig lidt træt, så det var svært at komme ud sengen, især med HBO og Star Movies i fjernsynet.
For en gangs skyld var det ellers ikke døden at køre med bus i Indien, eftersom jeg fik superpladsen oppe foran på et enemandssæde med plads til min baggage og god udsigt over landskabet. Ahh!
Vel fremme indlogerede jeg mig på Hotel Valli, hvorefter jeg straks gik ud for at få aftensmad samt at se lidt af byen. Det blev til en god middag på Sathars, lidt internet café og så en lang gåtur rundt i de halvmørke, men livlige, gader, inden jeg til sidst returnerede til hotellet for at slappe af foran fjernsynet.

hpim6191_tn.jpg

Brihadishwara Temple

Da jeg vågnede følgende morgen, tog jeg straks ud for at se attraktionerne. Jeg havde bestemt mig for at tage videre samme aften, så jeg havde kun denne dag til at se hele byen.
Første destination var Thanjavur Royal Palace and Museums, som var ganske fascinerende, men dog ikke ekstaordinært. Nede under Raja Serfoji Memorial Hall var indgangen til seks kilometer underjordiske gange under paladset; disse var umiddelbart ikke direkte tilgængelige, men man kunne se trappen ned til dem. Stedet var levende af kakkelakker og flagermus, og min eventyrlyst tog atter over. Desværre havde jeg kun mit kamera til at oplyse stedet, hvilket overhovedet ikke var nok i de kulsorte gange, så jeg måtte opgive mit lille eventyr. Endnu en gang bandede og svovlede jeg over de beskidte politi-bastarder, som stjal min pandelampe og nye dyre eau de toilette i Thailand.

hpim6219_tn.jpg

Skolebørn i Trankebar

Nå, bagefter det tog jeg hen til Brihadishwara Temple, som var rigtigt flot. Mens jeg vandrede rundt og tog billeder, faldt jeg i snak med en af vagterne, som var særdeles hjælpsom. Så da jeg senere så en mand på toppen af det 66 meter høje vimanam, fandt jeg straks vagten og spurgte om jeg mon også kunne få lov til at kravle derop. Han pegede hen på en anden mand, der måske ville kunne give mig lov, men da jeg kom derhen fik jeg at vide, manden jeg havde set deroppe var en arbejder, og at turister under ingen omstændigheder kunne få lov. Måske meget fornuftigt med tanke på det helt sikkert ret ustabile bambusstillads, man ville skulle klatre på, men stadig ærgeligt for mig.

hpim6234_tn.jpg

Danesborg Fort

Da jeg atter havde spist aftensmad på udemærkede Sathars, tog jeg tilbage på hotellet og checkede ud, hvorefter jeg begyndte min rejse mod Kumbakonam, som jeg mente måtte være udgangspositionen for en tur til Trankebar. Jeg ville egentligt helst have taget direkte til Trankebar, men jeg havde læst at der ikke skulle være nogle hoteller i byen, så i stedet ville jeg gøre det som en dagstur.
Da jeg nåede frem til Kumbakonam, indlogerede jeg mig på Pandiyan Hotel, der efter min mening var væsentligt bedre end Lonely Planet's kritik. Herefter gik jeg ned på hotelrestauranten og fik noget at spise, hvilket jeg senere skulle komme til at fortryde bitterligt!

hpim6242_tn.jpg

Og set fra en anden vinkel

Næste morgen startede jeg med at lede efter toiletpapir, og i den sammenhæng måtte jeg sande at Kumbakonam hverken var turistmindet eller for den sags skyld værd at skrive meget om. Efter at have været halvdelen af byen igennem og besøgt stort set hver eneste shop, blev jeg endelig vist det rigtige sted hen, hvilket var en butik med en masse forskellige varer og derfor naturligvis blev kaldt for et shoppingcenter. Selv inde i butikken skulle det ikke være nemt; det var først den tredje ekspedient, der havde en ide om hvad jeg snakkede om, og selve toiletpapiret blev da også fundet nederst i en støvet papkasse, der stod på nederste hylde i et aflåst skab. Men endelig, det så nødvendige toiletpapir var atter i min besiddelse.

hpim6248_tn.jpg

Den gamle danske guvenør bolig i Trankebar, stadig kraftigt mærket af '05 tsunamien

Efter min storstilede jagt tog jeg en bus til Mayiladuthurai og derfra videre til Trankebar, som jo var dagens hovedattraktion. Det var en lang tur, men så var glæden bare så meget større, da jeg endelig ankom.
Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men da jeg stod af bussen, var det i hvert fald ikke hvad jeg så. Der var én lang beskidt gade med tinskure og stråtag, der tilsyneladende førte ned mod stranden, så den fulgte jeg, indtil jeg pludselig blev stoppet af en mand på en motorcykel. Han påstod at han var rektor på en lille skole, som han meget gerne ville vise frem, og som han meget ærligt sagde, så ville en lille donation selvfølgelig blive påskønnet. Af uforklarlige årsager tog jeg faktisk med ham, trods jeg egentligt ikke synes meget om børn, og af ligeledes uforklarlige årsager var det faktisk et ganske hyggeligt besøg.
Bagefter kørte han mig ned til stranden, som nok mere lignede mine forestillinger. Et flot fort, det berømte Danesborg Fort, lå alene ud til stranden og lyste op i solen. Gaden som førte ned til fortet havde flotte bygninger, hvoraf den ene var den gamle danske guvenør bolig.
Efter have vandret rundt et par timer, hvilket egentligt var nok, tog jeg den lange vej tilbage. Denne tur virkede om muligt endnu længere end udturen, eftersom bussen allerede var fyldt til et umenneskeligt punkt, da jeg stod på. Så jeg endte stod op det meste af vejen, lige indtil jeg oplevede det utrolige, i hvert fald her i Indien; en mand afstod en sideplads og vinkede i stedet mig hen til sædet... jeg takkede og bukkede!
Jeg ville oprindeligt have været taget videre til Chidambaram denne aften, men var så træt efter turen, at jeg med et smil på læben tænkte "fandme nej, jeg bliver sgu en nat til i denne byernes by, Kumbakonam".

hpim6255_tn.jpg

Og lige et til af Danesborg Fort set fra strandkanten