EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

En umulig drøm

Dag 265. Fredag d. 24/03-06


Denne gang gik natttoget fra Mysore til Madurai, og jeg rejste atter alene. Det var en bizar togtur, der tilmed varede 13 timer.
Mine relativt nye planer om at købe en Royal Enfield Bullet 500 og køre den hjem til Danmark var blevet knust i løbet af disse par dage. Jeg var ikke i mit bedste humør.

hpim6040_tn.jpg

Maharaja's Palace set ude fra gaden

Da Iain og jeg ankom til Bangalore, var det fra en stille og rolig lille by til en chokerende hektisk og syneligt overbefolket by.
Vi lod os dog ikke stoppe og drog straks mod vores udvalgte hostel, der dog snart viste sig ikke at have senge... i hvert fald ikke før flere timer senere. Det var stadig tidlig morgen, og vi havde sat næsen op efter et sted at slappe af efter den lange togtur, så i stedet tog vi videre til et andet alternativ. Det var dog også fuldt, så til sidst lod vi rickshaw chaufføren køre os til et tredje sted, som han påstod kostede 250 rupees. Han var dog en røver, da det viste sig at et værelse kostede 850, hvilket vi ikke var parate til at betale. Det blev chaufføren irriteret over; nu ville han jo så ikke få sin kommission, så i stedet krævede han penge for turen. Det fik mig til at se rødt, og kort efter skændtes jeg højlydt med bæstet, hvorefter Iain og jeg gik vores vej... uden at betale.

hpim6044_tn.jpg

Maharaja's Palace set inde fra haven

Vi var langsomt ved at blive sultne, så vi bestemte os for at få noget morgenmad i stedet for at fortsætte jagten på et nyt hotel; Bangalore skulle efter sigende være kendt for sine mange spændende restauranter. Det skulle dog ikke være let, så da vi havde vandret halvvejs igennem den kæmpe ucharmerende by og ikke set én eneste restaurant, begyndte vi at snakke om at tage direkte videre til Mysore, hvor Siobhan var taget til. Til sidst fandt vi dog endelig en restaurant, som ikke så ud til at ville forårsage øjeblikkelig madforgiftning, og under morgenmaden aftalte vi at tage ud og se på min motorcykel og derefter tage flugten fra denne lidt for overvældende by.

hpim6054_tn.jpg

Og endnu et inde fra haven

Efter en besværlig tur til den vel gemte forhandler, stod jeg endelig i et Royal Enfield showroom. Deres modeller stod fremme og glinsede i solskinnet fra vinduerne, men der var noget galt; der manglede ligesom noget! Hvor var min Bullet 500?
Jeg gik straks hen til en af sælgerne og spurgte til min kommende motorcykel, men det skulle hurtigt vise sig, at han var en arrogant stodder, der overhovedet ikke havde nogle intentioner om at hjælpe mig. Bæstet fortalte mig tilmed at en turist ikke kunne købe en ny motorcykel uden straks at eksportere den. I min verden var han en sjover, så jeg troede ikke ord af hvad han sagde.
Med mig i et særdeles irritabelt humør tog vi nu atter til togstationen, hvorfra vi snart efter sad i et tog mod Mysore.

hpim6065_tn.jpg

På toppen af Chamundi Hill

Senere på dagen, fremme i Mysore, endte vi med at indlogere os på ganske udemærkede Hotel S. C. V. D. S., hvorefter vi tilfældigt stødte ind i Siobhan, da vi sad på en internet café og checkede efter mails fra hende. Både Iain og jeg trængte dog til et bad, så vi aftalte at mødes med hende lidt senere.
For mit vedkommende blev det dog lidt meget senere, eftersom jeg langt om længe fandt et bad med varmt vand i rigelige mængder. Da jeg endelig troppede op på den aftalte restaurant, sad Iain og Siobhan ved et bord med tre piger. To englænder, der skulle ud i regnskoven dagen efter samt en tysker, der hed Nina. Det var ganske hyggeligt selskab, og tiden fløj afsted, selvom jeg var så træt, at jeg kunne være faldet ned af stolen.
Jeg havde ikke spist kød i lang tid, og pludselig befandt jeg mig i en non-veg restaurant, så jeg gik amok og bestilte en hel tandoori kylling. Resten af selskabet må have tænkt, at jeg var en madgris, men jeg var ligeglad, da alt for en stund bare handlede om mig og min kylling!
Bagefter, med maven alt for fuld af velsmagende kød, aftalte Iain, Siobhan, Nina og jeg at tage ud og se de lokale seværdigheder den følgende dag.

hpim6068_tn.jpg

En farverig stand på et marked

Næste dag mødtes vi alle fire og tog så afted mod Maharaja's Palace, som var ganske fascinerende. Nina havde dog allerede set det, så hun ventede udenfor, mens vi andre trissede igennem de flotte sale og gange. Igen indså jeg at der måtte være sket en frygtelig økonomisk fejl med min skæbne, da jeg, af alle, jo burde leve under sådanne kår.
Da jeg var færdig med at drømme, tog vi videre til Chamundi Hill, der med sine 1000+ trappetrin til toppen var en sveddryppende tur i middagsheden. På vej ned igen var vi dog heldige, da vi stort set trådte lige ud foran bussen til centrum.
Da vi stod af bussen, begav vi os til fods ud på en rundtur i byen, hvor vi blandt andet fandt et marked, som Siobhan og jeg så nærmere på, mens Iain og Nina fandt nogle drikkevarer til om aftenen. Markedet havde blandt andet en kødsektion, der lignede noget taget direkte ud af en splatterfilm; blod på væggene, kødlunser liggende spredt rundt på jorden, fårehoveder på bordene og en masse "psykopater" med store kødøkser. Min kødlyst blev i løbet af meget kort tid formindsket betragteligt.
Da vi med nød og næppe slap levende ud fra splatterscenen, fik jeg øje på en flot kirke, St. Philomena's Cathedral, et stykke derfra, som vi så satte kursen mod. Det viste sig at en gudstjeneste var ved at starte, som Siobhan og jeg så lidt af før atter at samles med Iain og Nina udenfor.

hpim6078_tn.jpg

Og endnu en...

Tilbage nær vores hotel spenderede jeg et par meget oplysende timer på en internet café, hvor jeg måtte indse at mine Royal Enfield planer måtte droppes; en person med et turist-visum kunne ikke købe en ny motorcykel og få den indregistreret i Indien. Desuden var det ulovligt at skaffe en såkaldt Carnet de Passage til et indisk indregistreret køretøj, hvilket ville være nødvendigt i både Pakistan og Iran. Slutteligt var det desuden overhovedet ikke længere muligt at krydse grænsen til Pakistan med en motorcykel. Ak ak!
Den indiske regering havde bestemt fået sat en stopper for den fornøjelse... bæster!
Såvidt jeg kunne finde frem til havde det været sådan siden 2002.

hpim6080_tn.jpg

St. Philomena's Cathedral

Om aftenen tog vi alle i biografen for at se en af Indiens talløse Bollywood film. Jeg havde ingen ide om hvad den hed, da bå titel og tale var på indisk, men det var stadig muligt at følge handlingen... sådan da.
Den handlede vist nok om en værre slagsbror, der brugte første halvdel af filmen på at slås med en masse forskellige mennesker. Dét blev for meget for pigerne og Iain, som til sidst forlod biografen for at få aftensmad.
Jeg hængte dog ved, og langsomt begyndte handlingen at afsløres; familiedramaer, kærlighedsproblemer og en ond mand, der til sidst fik som fortjent. Yeah, øhh, tror jeg nok.
Efter filmen, der viste sig at være en helaftensaffære, havde jeg bare lyst til at slappe af, så jeg gik ud og spiste for mig selv og lagde mig derefter op på værelset og så fjernsyn.

Jeg havde bestemt mig for at tage videre til Madurai; både for atter at rejse lidt alene igen og fordi jeg ikke behøvede at se flere floder lige nu, hvilket resten af selskabet var på vej mod. Så da jeg vågnede, tog jeg straks hen til togstationen for at købe en billet til denne dag, og da jeg kom tilbage mødte jeg pigerne på vej op til Iains og mit værelse med frugt til morgenmad. Mums!
Resten af dagen gik i afslappet tempo, indtil jeg klokken 17:00 tog hen på togstationen.