EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

"Single entry" til Vietnam

Dag 117. Torsdag d. 27/10-05


Jeg stod lidt for sent op, så jeg havde egentligt travlt med at komme afsted mod lufthavnen, men i en svag stund tog jeg mig alligevel tid til morgenmåltid hos Mc Donalds.
Herefter var det dog afsted mod Hong Kong International Airport i en fart!

Da jeg nåede dertil og stod ved check-in skranken, var det tid til dagens store overraskelse; de ville umiddelbart ikke lade mig flyve til Vietnam, da jeg havde et single entry visum og ingen billet ud af landet. Ak.
Vi snakkede frem og tilbage, og jeg forklarede om mine planer om at rejse overlands til Cambodia og derfra videre til Thailand... det endte med at hun spurgte en manager, der sagde at hvis jeg underskrev en erklæring om, at jeg ikke ville holde luftfartsselskabet ansvarlig, hvis jeg blev tilbageholdt af myndighederne i Vietnam, ville jeg kunne flyve med dem alligevel. Det gjorde jeg så og håbede kun, at det ikke ville blive relevant.

Herefter skulle der komme endnu et par overraskelser, og disse ikke så ringe endda. Først fandt jeg ud af min sædvanlige deodorant også kom i en spray, hvilket jeg havde ledt efter lige siden jeg begyndte at bruge dette mærke. Jeg købte naturligvis straks en, og senere ærgrede jeg mig over ikke at have købt et par stykker.
Herefter så jeg en Burger King, ja, Burger King, der ellers ikke havde været til at opdrive igennem hele Rusland, Mongoliet, Kina og Tibet. Jeg var egentligt overhovedet ikke sulten, men tænkte at chancen for en whopper bacon cheese måtte udnyttes trods sikre efterfølgende mavesmerter.
Den var dét værd, mums!

Senere, da jeg uden større problemer trådte gennem den vietnamesiske told ud til det forjættede land, stod jeg pludselig i den tidligere velkendte situation, at jeg ikke havde den ringeste ide om hvad og hvor jeg skulle.
Vietnameserne viste sig heldigvis straks at være et rart og hjælpfuldt folk, og kort efter sad jeg i en bus mod Hanoi, hvor jeg tilmed fik yderligere hjælp fra en sød ung pige, der hjalp mig med billetten og hvor jeg skulle stå af.

Da bussen smed mig af tæt på centrum af Hanoi, blev jeg straks kapret af nogle "knallertbøller". Ok, de var ikke bøller, men i stedet motocykeltaxaer. Da jeg ikke vidste hvor jeg skulle hen, tog jeg imod deres faktisk ganske gode tilbud om at køre mig til downtown.
Jeg havde min store rygsæk på ryggen og min lille dagsrygsæk på maven... det var en sjov, men nerveflossende tur, der bragte mig direkte til Gold Star Family Hotel. Dér blev jeg varmt og venligt modtaget af et alletiders personale, og med ét havde jeg et sted at bo i Hanoi.

Herefter gik jeg ud og i Hanoi by, som jeg øjeblikkeligt forelskede mig i. Den var levende, fremmedartet og ikke mindst venlig.
Måske geografisk grænsende til Kina, men en hel verden derfra mentalt. Jeg følte mig sikker på, at jeg ville komme til at nyde mit ophold i Vietnam.

Meget senere, efter en god og billig aftensmad, gik jeg hen til en café, hvor jeg fik mig en øl. Det var underligt; hér sad jeg på den anden side af jorden, rejst hertil alene, og alligevel havde jeg endnu ikke vænnet mig til at drikke en øl alene.

Min sidste gerning denne dag, lige inden jeg lagde mig til at sove, var at lukke toiletbrædtet på værelset ned. Det gjorde jeg, eftersom jeg allerede havde set to rotter samt to hærførere fra helvedes legioner, nærmere betegnet to biller i en særdeles unaturlig stor størrelse.
Herefter kunne jeg sove med ro i sindet.