EXPLORERS.DK

Home Om mig Nyheder Gæstebog

Asien 2005/2006

Turen til Hong Kong

Dag 114. Mandag d. 24/10-05


Da jeg vågnede denne morgen i mit kulsorte værelse uden vinduer, vidste jeg ikke hvad klokken var, men jeg gættede på at den mindst måtte være 12:00, hvorfor det så ville være for sent at checke ud. Derfor lagde jeg mig til at sove igen. Næste gang jeg vågnede tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte stå op... lige indtil jeg så på vækkeuret, der viste 09:45. Ahh! dejligt, mere søvn.

hpim3876_tn.jpg

Velkommen til Hong Kong

Klokken blev 11:35 inden jeg endelig besluttede mig for, at det ville være for dumt at blive endnu en dag i Guangzhou. I en frygtelig hast fløj jeg ud af sengen og pakkede mine ting, så jeg kunne nå at checke ud inden 12:00.
Herefter stod jeg udenfor hotellet med receptionistens anvisninger til den nærmeste bankautomat, da jeg havde brug for lidt flere penge til en togbillet. Den var ikke i nærheden, og da jeg endelig fandt den, tog den kun kinesiske kreditkort. Jeg havde lyst til at gå tilbage og pænt fortælle hende, at når en udlænding spørger efter en bankautomat, bør hun nok anvise én med internationale kort, eftersom vi ikke har kinesiske kort... men det var ikke liiige på vejen!

På vejen til den næste automat, stødte jeg ind i en Mc Donalds, hvor jeg meget bekvemt havde en sund og nærende brunch.
Gennem hele min rejse i Kina havde jeg spekuleret over hvorfor mon, tosomhed nærmest var en folkesygdom i dette land. Alle syntes at være i et parforhold. Lige pludselig, midt igennem min Big Mac, gik det op for mig. Det var ganske simpelt en pure nødvendighed på enhver Mc Donalds, da de altid var proppet til randen med mennesker. Én af de to, som regel manden, bestilte maden, hvorimens kvinden kæmpede om et bord. Hvis man var alene, var man chanceløs med en bakke i hænderne!
Tænk, et helt folkefærd på 1,3 milliarder havde opbygget en vigtig del af deres kultur udfra en evig mangel på borde på en fastfood restaurant.
Jeg var dog heldig, da en sød medarbejder så mig i nød og fandt et bord til mig.

Da jeg havde anskaffet mig lidt penge og købt en billet, sad jeg kort efter i et eksprestog mod Hung Hom station på Kowloon i Hong Kong.
Det var en behagelig og hurtig tur, og da jeg nåede frem mødte jeg en hjælpsom kineser, der uprovokeret bare spurgte om han kunne hjælpe med noget... jeg syntes allerede om Hong Kong, og det skulle kun blive bedre. Med hans direktioner fandt jeg hurtigt vej, og en flot vandretur efter stod jeg i receptionen på Travellers Hostel. Det var et halvulækkert sted, der dog alligevel havde lidt charme... og ikke mindst var billigt i forhold til Hong Kong priser.

Min næste store overraskelse/glæde var, da jeg satte mig ved en af hostlets computere og så, at jeg kunne tilgå min hjemmeside direkte. Jeg overvejede mere end én gang, om jeg skulle ligge mit Hong Kong besøg som et selvstændigt land... dette var ikke det Kina jeg kendte!

Lidt senere vandrede jeg ud i byen for at få noget aftensmad. Livet, lysene, butikkerne, alt; jeg nød det hele i fulde drag. Hvor var jeg glad for at forlade mainland Kina.
Til gengæld fandt jeg en særdeles væmmelig restaurant, der tillod sig at servere en næsten uspiselig portion splat.
Herefter, med en mave der desværre var fuld og deraf medfølgende kvalme, vandrede jeg videre rundt i Kowloons aftenliv, hvor jeg på vejen tilbage fandt en Starbucks. Ahh, en dobbelt espresso med tilhørende kage kan redde enhver dårlig smag i munden.